Kendte

”X Factor” Thomas: Fra bordtennis til rock

Af Line Sølvhøj Jensen 27. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den superseje ”X Factor”-deltager, Thomas, har ikke altid drømt om at synge. Thomas troede nemlig at han skulle gøre karriere indenfor en helt anden genre.

Det hele startede med en guitar i fødselsdagsgave, da Thomas fyldte 18 år. Før det havde Thomas nemlig slet ikke nogen idé om, at han en dag skulle stå på scenen i "X Factor" og fyrer den af som rockstjerne. Thomas havde nemlig en helt anden drøm dengang:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg havde et helt andet talent dengang. Jeg spillede nemlig bordtennis og endte faktisk med at komme på landsholdet. Jeg troede, jeg skulle leve af at spille bordtennis, men desværre fik jeg en rygskade, som gjorde, at jeg ikke kunne spille på så professionelt et plan længere, fortæller Thomas.

[faktaBox]Thomas forklarer, at han spillede og sang som en slags terapi for at komme videre efter sin rygskade. Og der gik ikke længe, før Thomas fik øjnene op for endnu et talent, og snart begyndte han at skrive sine egne sange. Sangene blev til flere, og lige så stille begyndte Thomas at drømme om en karriere indenfor musikkens verden. I sin fritid begyndte han derfor at optræde som cafémusiker og spille med i forskellige bands.

Danmarks nye rockstjerne
Der er ingen tvivl om, at Thomas har talent indenfor musikken. Pernille Rosendahl, der er Thomas' mentor, har flere gange udtalt, at Thomas har et kæmpetalent, og at han adskiller sig fra de andre "X Factor"-deltagere:

- Thomas er grundlæggende der, hvor han skal være. Han er allerede en artist uanset "X Factor", var Pernilles ord, da hun skulle præsentere Thomas i går.

Og efter Thomas' optræden i går aftes var der heller ikke tvivl blandt dommerpanelet. Pernille Rosendahls ord var: "Det bliver ikke bedre", mens Remee bekræftede, at Thomas var i sit helt rette element med rock, som var temaet for showet i går, og at Thomas har en personlighed og karakter, der bærer ham igennem det hele.

Soulshocks ord var, at Thomas mere og mere begyndte at ligne en rockstjerne, og Thomas afslørede da også, at han mere og mere tror på, at han er god nok til at leve af musikken, og efterhånden tør han at leve sin drøm fuldstændig ud.

Tror du, at Thomas bliver Danmarks nye rockstjerne?

MestLæste