Kendte

Vica har lavet ”Paradise Hotel”-hittet

Af Line Sølvhøj Jensen 8. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
”Beatet I Mit Hjerte” er titelsangen til den sjette sæson af ”Paradise Hotel”, som starter i aften. Læs om sangerinden, Vica, der står bag hittet her!

Sidste år var det Sukkerchok, der lavede titelsangen til "Paradise Hotel", men i år er det den 23-årige Vica. Hun begyndte at synge i kirkekor, da hun var otte år, men nu har hun altså skiftet kirkekoret ud med nogle superseje danserytmer, og det er blevet til hittet "Beatet I Mit Hjerte".

- Jeg har fulgt rigtig meget med i "Paradise Hotel". Faktisk tror jeg, at jeg har set det siden den allerførste sæson, og jeg synes, det er supergod underholdning, selv om der ikke er en dybere mening med det, men det har man jo også brug for engang imellem, fortæller Vica.

Hvad ligger der bag "Beatet i mit hjerte?
- En fest, en flirt, og en masse god musik, der danner rammen om det hele. Og det er jo præcis det, der beskriver det festlige liv på "Paradise Hotel".

Hvad betyder det for dig at have lavet titelsangen til "Paradise Hotel"?
- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er simpelthen så taknemmelig over, at jeg har fået denne her mulighed. Jeg har prøvet at komme frem indenfor musikken i mange år, og så er det jo en perfekt måde at få folk i den rette målgruppe til at lægge mærke til mig. Og forhåbentlig bliver de glade for min sang.

Kunne du selv finde på at stille op i "Paradise Hotel"?
- Nej, det kunne jeg ikke. Jeg tager virkelig hatten af for deltagerne, for jeg aldrig selv ville turde at vise så meget af mig selv til hele Danmark, som de gør. Jeg synes, de er utrolig modige.

Hvis du skulle være med i "Paradise Hotel", hvilken rolle ville du så have?
- Jeg tænker allerede meget taktisk her i "det virkelige liv", så hvis jeg skulle være med i programmet, så tror jeg, at det ville få mig til at blive endnu mere taktisk tænkende. Men jeg ved jo også, at det er et meget hårdt spil, så det er jo ikke helt til at vide, om jeg virkelig ville kunne være sådan.

Hvad forventer du, at det vil gøre ved din karriere?
- Jamen jeg håber da selvfølgelig, at det vil bane vejen for en musik-karriere, og at det vil hjælpe mig med at blive anerkendt som en kunstner indenfor musikken. Men jeg tager det selvfølgelig som det kommer. Lige nu er jeg bare glad for at få muligheden for at lave en single mere.

Læs alt om Paradise Hotel på www.seoghoer.dk

Du kan høre "Beatet I Mit Hjerte" her. Hvad synes du om det?

MegetMere