Kendte

Vi Unge møder Paris

Af Trine Sofie Meincke 8. august 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kom med backstage... Da Vi Unge skulle lave interview med Paris Hilton, foregik det inde på et trendy hotel i København.Der er mange journalister og

Kom med backstage... Da Vi Unge skulle lave interview med Paris Hilton, foregik det inde på et trendy hotel i København.

Der er mange journalister og fotografer ude foran - de må ikke komme ind på hotellet. De er jo ikke ligeså heldige som os, der skal møde den blonde stjerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi er forberedt på mange timers forsinkelse, for sådan er det altid, når vi møder store stjerner. Men nej, Paris er ikke meget mere end 50 minutter forsinket! - Og det er slet, slet ikke noget! Pludselig kommer hun - iført en bodyguard og tre sikkerhedsfolk.

Nøj, hvor er hun egentlig smuk! Og lækker! Hun ligner nærmest en dukke! Hun har tøj på, hun selv har designet - og en fed kasket dækker det blonde pagehår. Hun storsmiler og hilser sødt og høfligt på alle. Og så kan journalisterne ellers gå i gang med spørgsmålene.

Hvad inspirerer din egen tøjstil?
Audrey Hepburn er utrolig smuk, og jeg elsker bare den stil, hun havde. Men jeg lader mig inspirere af alt muligt, og jeg har ikke bare én stil - det afhænger meget af mit humør, hvad jeg tager på. Faktisk skifter jeg tit look, og det elsker jeg!

Hvad har du altid i din taske?
Min Blackberry! (som en slags iPhone, red.) og min lipgloss.

Hvilken taske synes du ,der er aller smukkest - udover dem du selv har designet?
Den originale Chanel-taske.

Hvad er dit bedste skønhedstip?
At passe godt på sit hår, så det er sundt og ser smukt ud. Jeg bruger selv balsam og lader det ofte sidde i natten over, så håret bliver rigtig blødt og lækkert.

Hvad er skønhed for dig?
Jeg synes, at skønhed blandt andet kommer af god selvtillid - det er derfor, at jeg har kaldt min nye taskekollektion for "Confidence". God selvtillid er sexet!

Hvilke mærker foretrækker du selv, udover dit eget mærke?
Jeg kan rigtig godt lige D&G, Mark Jacobs og Roberto Cavalli.

Hvad kan du bedst lide af de ting du laver - synge, skuespil, designe?
Jeg kan lide det hele, men for tiden går jeg meget op i at være forretningskvinde - det optager mig meget, og jeg synes, det er meget spændende at designe og være med i hele processen.

Hvem kunne du godt tænke dig ville gå med dine tasker og dit tøj?
Mine fans, naturligvis.

Hvordan er det at være en person som så mange ser op til?
Jeg er jo bare mig selv, men det er da dejligt at mærke den store opbakning fra mine fans. Det er ikke noget, jeg tænker så meget over, for det nu så stor en del af mit liv.