Tre priser til Beyoncé
Tre gange måtte Beyoncé på scenen ved MTV Europe Music Awards og takke for en pris. Hun vandt både prisen for Best Female, Best Song (Halo), og Best Video for nummeret Single Ladies, som hun dedikerede til sin mand Jay-Z "for putting a ring on it", som hun sagde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Beyoncé var den eneste, som fik mere end én pris ved prisuddelingen torsdag aften. Lady GaGa var nomineret til fem priser, men fik kun prisen som Best New Act. Tokio Hotel blev kåret til Best Group og takkede deres familier, venner og fans på engelsk, hvilket måske var lidt mærkeligt, eftersom det foregik i deres hjemland Tyskland. [faktaBox]
Årets EMA blev holdt i Berlin, og en af showets helt store oplevelser var, at U2 spillede live under monumentet Brandenburger Tor, der i mange år var lukket inde bag Berlinmuren. De spillede blandt andet en smuk version af nummeret "One" og fik besøg af Jay-Z under nummeret "Sunday Bloody Sunday"
Alle aftenens vindere:
Best Male: Eminem
Best Female: Beyoncé
Best Group: Tokio Hotel
Best Video: Beyoncé - Single Ladies (Put a Ring on It)
Best Song: Beyoncé - Halo
Best Rock: Green Day
Best New Act: Lady Gaga
Best Live Act: U2
Best Alternative: Placebo
MTV Push Artist: Pixie Lott
Best World Stage Performer: Linkin Park
Best European Act: maNga