Kendte

Tokio Hotel går nye veje

Af Sisse Andersen 8. december 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den kommende plade fra Tokio Hotel bliver fuld af eksperimenter.

Tror du, du kender Tokio Hotel? Så kan du godt tro om igen. På drengenes kommende album prøver de nemlig noget helt nyt.

- Man kan godt sige, at vi har trykket på "reset-knappen". Vi vil prøve nogle helt nye ting, forklarer Bill i et nyt interview, der kan findes på Tokio Hotel-dvd'en "Tokio Hotel TV - Caught on Camera". Og fans kan godt vente sig en overraskelse, fortsætter han.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg har udviklet mig meget som sanger. Jeg tror, der vil være sange, hvor selv fans ikke kan høre, at det er mig, der synger.

En anden ny ting er, at bandet meget gerne vil have gæstesangere med på albummet.

- Nogle af vores idéer til gæsteoptrædender er virkelig vilde. Det er folk, man aldrig ville have forestillet sig, at vi ville arbejde sammen med, siger Bill uden dog at ville nævne navne.

Bandet er allerede gået i gang med at optage nogle sange til det nye album, men der er stadig lang vej igen.

- Tidligere tog det ikke ret lang tid for os at indspille sangene, men denne gang bruger vi tid på produktionen og forskellige mix af numrene, siger Tom.

MestLæste