Kendte

Taylor Swift: Jeg har oplevet én stor hjertesorg

Af Sofie Kyhl Foto: Getty 1. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun blev kendt som hende pigen, Joe Jonas droppede over telefonen, men fik hævn ved at skrive en sang om ham og give Jonas Brothers baghjul på de amerikanske hitlister. Det er vist på tide, vi lærer superseje Taylor Swift bedre at kende!

Hvor kommer inspirationen til dine sange fra?
- Når jeg er glad, skriver jeg sange. Når jeg er trist, skriver jeg sange. Når jeg er frustreret, vred, gal - alt bliver til sange, for det er den måde, jeg håndterer mine følelser på.

Du skrev sangen »Forever and Always« om Joe Jonas, efter I slog op. Skal man være forsigtig med, hvad man siger til dig, hvis man ikke vil ende som en sang?
- Alle ved, at jeg skriver sange om mit liv og de mennesker, der er i det. Og jeg er detaljeret og meget ærlig. Så hvis de ikke vil have, jeg skal skrive grimme sange om dem, så må de lade være med at opføre sig grimt over for mig!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fortryder du nogensinde, at du er så åben og ærlig?
- Nej, jeg synes ikke, man skal fortryde ærlighed. Det er jo sådan, jeg er. Jeg har ikke noget problem med at være sårbar, følsom og personlig i min musik.

Dine sange handler tit om hjertesorger. Har du haft mange af dem?
- Ja, jeg har oplevet én stor hjertesorg og et par mindre skuffelser.

Hvad er så dit bedste råd til at komme sig over et knust hjerte?
- Jeg tror, at grunden til, at jeg laver så mange sange om kærlighed, er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad der foregår. Den er så uforudsigelig, og jeg kan ikke forstå det. Jeg tror ikke, at nogen ved, hvordan man kommer sig rigtigt over en anden person. Man vågner bare op en dag, og så er man ovre dem. Or not. [faktaBox]

Kan man være gode venner med sin ekskæreste?
- De eneste gange, jeg har været venner med en ekskæreste, er, når den ene af os stadig har følelser. Jeg er ikke sikker på, at man kan vende tilbage til at være venner. Men jeg tror på, at man kan behandle hinanden pænt! Det kommer selvfølgelig an på, hvor hårdt bruddet var. Hvis det var hårdt, forfærdeligt og smertefuldt, så ved jeg nemlig ikke, hvad jeg skal sige til personen.

Hvordan skal din drømmefyr være?
- Han skal have en fantastisk form for humor og være sarkastisk. Og så skal han kunne lide musik. Han behøver ikke selv være musiker, han skal bare elske musik lige så meget som mig.

Er der mange fyre, der forsøger at score dig?
- Jeg prøver at være let at komme i kontakt med, og jeg har ikke bodyguards og alle mulige mennesker omkring mig. Jeg er bare en normal person med et unormalt arbejde. Jeg har aldrig været den populære pige, som fyrene stod i kø for at score, men af og til kommer der da en fyr hen og snakker med mig.

MestLæste