Kort før nytår var det forbi mellem skuespiller Jake Gyllenhaal og sangerinde Taylor Swift. De nåede at være et par i to måneder, og nu siger kilder til Us Magazine, at det var Jake Gyllenhaal, der gjorde det forbi. Han skal have ringet til hende mellem jul og nytår og have gjort det forbi. 21-årige Taylor Swift er eftersigende helt knust over bruddet og ikke mindst måden, hun blev droppet på.

- Taylor Swift er meget ked af det og såret. Hun ved ikke, hvad hun gjorde, der fik ham til at slå op. Hun føler virkelig, at hun har brændt fingrene på ham, siger en ven af Taylor til magasinet.

Da sangerinden mødte op til People's Choice Awards den 5. januar, fortalte flere øjenvidner også, at hun virkede meget medtaget.

- Hun var ikke sit sædvanlige, sprudlende selv. Hun spiste ikke noget, virkede meget ked af det og morede sig bestemt ikke.

Det er anden gang, Taylor Swift bliver droppet over telefonen. Da hun datede Joe Jones, gjorde han det også forbi ved at ringe.

Læs også: Taylor Swift: Jeg har oplevet én stor hjertesorg.