Film & serier

SPOILER: Nu ved vi ALT om ”A” fra PLL…

Af Oliver Kokholm Ungermann 12. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du skal ikke læse videre, hvis ikke du vil vide præcis, hvem ”A” fra ”Pretty Little Liars” er!

I går blev sidste afsnit i sjette sæson af ”Pretty Little Liars” sendt i USA, og alle spændte fans fik endelig en afklaring på præcis, hvem den mystiske ”A” er. Vil du ikke vide det, skal du ikke læse videre!

Vi vidste i forvejen, at Mona var lille ”A”, og efter femte sæson fandt vi ud af, at store ”A” er Charles. Men hvem Charles var, anede vi ikke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De vildeste "A"-teorier

Det viste sig, at Charles DiLaurentis, som er Alisons storebror, er transkønnet og skiftede navn til Charlotte for et stykke tid siden, fakede Charles død og snød sin bror og far. Da hun mødte Liars, introducerede hun sig selv som CeCe Drake, og hun er altså ”A”! CeCe var kendt som en af Alis gode veninder, og hun datede desuden Jason, hvilket altså vil sige, at hun i princippet har været kærester med sin egen bror. Creepy!

CeCe bliver afsløret til sidst, og i afsnittet får man også en længere forklaring på, hvordan det hele er gået til, og hvorfor hun har gjort det. I næste sæson vil serien være spolet fem år frem i tiden og handle om tiden efter hele ”A”-mysteriet. I afsnittet så vi et kort klip fra "fremtiden", hvor Alison er blevet lærer, og resten af pigerne stormer ind i klasseværelset og siger, at der er nogen efter hende! Desværre skal vi vente helt til vinter, før syvende sæson begynder.

Havde du set den komme?

I galleriet kan du læse 15 ting om "Pretty Little Liars", du ikke vidste i forvejen!

15tingduikkevidsteom”PrettyLittleLiars”

Spencer Hastings har fødselsdag den 6. december 1994 – det står der på et glas med piller, der står i hendes skab.
Aria Montgomery har været samtlige af sine kærester i serien utro.
Mange af kulisserne i byen Rosewood er faktisk de samme, som blev brugt i ”Gilmore Girls”-byen Stars Hollow.
Ashley Tisdale blev tilbudt en audition på ”Pretty Little Liars”, men valgte i stedet at tage til audition på serien ”Hellcats”. Hun fik rollen.
Du kan købe Alison DiLaurentis’ yndlingslæbestift lige her.
Hvis man bytter om på bogstaverne i Alison DiLaurentis efternavn, kan man stave ”Liars united” – forenede løgnere.
Tammin Sursok, der spiller gymnasieeleven Jenna Marshall i serien, er 31 år i virkeligheden.
Temasangen til ”Pretty Little Liars” er lavet af The Pierces og hedder ”Secret”.
Det var faktisk Ashley Benson, der fandt sangen ”Secret” og foreslog, at den blev brugt som intro til serien.
Serien er baseret på en bogserie. Første afsnit af første sæson dækker hele handlingen i den første bog.
Lucy Hale, der spiller Aria, har afsløret, at hun i virkeligheden helst ville date Toby, fordi han er sexet og mystisk.
Ashley Benson og Shay Mitchell, der spiller Hanna Marin og Emily Fields, er bedste veninder i virkeligheden!
Ian Harding, der spiller Ezra Fitz, skal forestille at være pigernes gymnasielærer, men i virkeligheden er han kun et par år ældre end dem. Faktisk er han et år yngre end Troian Bellisario, der spiller Spencer.

MestLæste