Kendte

Spleen United

Af Sisse Andersen 7. juli 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Fredag aften spillede det danske band Spleen United på Roskilde Festival. Vi fangede to af bandets medlemmer, Rune Wehner og Kasper Nørlund til en hurtig snak om festivaler.

Hvordan er det at spille på en festival?
Kasper: Det er meget anderledes end at give en normal koncert på et spillested. Til en normal koncert kommer folk for at høre os, men her er der mange, der bare kigger forbi uden overhovedet at vide, hvem vi er.
Rune: Faktisk er det tit en større fest, når man spiller på en festival. Folk er mere åbne overfor musikken.
Kasper: Ja, de tager mere imod og lader sig overraske.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad gør I anderledes, når I skal spille på en festival?
Rune: Det er vigtigt, at showet er tilgængeligt. At folk kan se og høre, hvad der sker, selv om de står langt væk fra scenen.
Kasper: Og så bliver det lidt "Greatest Hits", hvor vi spiller det, som folk kender.

Kunne I finde på at tage på festival, hvis ikke I skulle spille?
Kasper: Ja, det kunne vi sagtens. Men det er klart, at vi er på mange flere festivaler nu, hvor vi giver koncert der. Men sådan en festival som Roskilde ville vi nok besøge alligevel.

Har I hørt noget god musik, mens I har været her?
Kasper: Desværre ikke så meget. Vi ankom lige før vores koncert og hele lørdagen er gået med interviews. Man har ikke så meget overskud til at gå til koncerter, når man selv skal spille.

Hvad har I ellers af planer for sommeren?
Rune: Vi skal spille på Grøn Koncert, og så har vi planer om at give nogle store koncerter i sensommeren - det bliver nok en i København og en i Århus.

Læs mere om