Kendte

Spændingen stiger i "Vild med dans"

Af Katrine Lund, Foto: TV2 16. oktober 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I fredags måtte vi sige farvel til tv-værten Line Baun Danielsen. Og i aften skal endnu et par stemmes ud af konkurrencen.

Der er syv par tilbage i "Vild med dans" og i aften skal de danse samba og fællesdansen wienervals.

Især svømmeren Lotte Fris glæder sig til at danse den brasilianske samba, og hun glæder sig til at mærke noget af stemningen fra Rio De Janeiro, hvor hun muligvis skal til OL i 2016.

Selv om hun glæder sig, så har det altså ikke været helt nemt. Der er nemlig stor forskel på svømning og dans - og især har sambaen været lidt svær for Lotte, fordi fødderne vender lidt udad, hvor de i crawl skal vende lidt indad.

Se om Lotte har lært at styre fødderne i aftens show af "Vild med dans", og hvem der mon ryger hjem!
Hvem vil du stemme på?

MegetMere