Kendte

Sjove Simon Talbot

Af Rikke Reffelt 4. marts 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
SÅ søde Simon Talbot fra Comedy Fightclub svarer her på 7 hurtige om, hvad der egentlig er sjovt…

Hvorfor synes fyre tit, at prutte/bøvse-humor er topsjovt?
Det er nedværdigende at beskylde fyre for kun at grine af prutte/bøvse-humor. Jeg synes personligt også, at jokes om bryster eller folk der falder er ustyrligt morsomt!

Har fyre og piger forskellig humor?
Humor er ret universel. En god joke appelerer både til piger og drenge. Selvfølgelig er der visse jokes, som bider hårdest på det ene køn - comedy om heste fungerer måske ikke til en drengeaften, hvor publikum helst vil høre jokes om størrelsen af deres penis.

Hvem er egentlig sjovest - drenge eller piger, hvorfor?
Ingen kommentarer.

Kan man score på at være sjov?
Tja, det kommer an på så meget. Hvis man syntes prutter er sjove, skal man måske holde sig fra at fyre en hørmer af på første date.

Er det vigtigt, hvordan man fortæller en joke?
Meget! Verdens bedste joke kan blive ødelagt, hvis fortælleren siger ting som: "Ok og så kom indianeren ind til festen og så… Nej vent! Hvordan var det nu?"

Har du nogensinde fyret en joke af på scenen, der faldt helt til jorden?
Jep. Det er en hård oplevelse, som alle standup-komikere skal gå igennem. Det er utroligt deprimerende, når man tænker: "Den her joke er GULD", men når man så er færdig med at fortælle, kigger folk bare på en, som om man var en lavalampe.

Kan man komme af sted med at sige og gøre lidt mere, hvis man er sjov?
Det er nemmere at pakke alvorlige budskaber ind i et par jokes, så det er der vel noget om. Det har dog sin grænse! Jeg tror ikke George Bush ville kunne redde sit rygte med en "banke banke på"-vits.

MegetMere