Kendte

Selena Gomez er vild med Shia LaBeouf

Af Christine Agertoft 28. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Disney-stjerne Selena Gomez har afsløret, at hendes drømmefyr er skuespiller Shia LaBeouf.

Der går mange rygter om, at Disney-stjerne Selena Gomez dater sanger Justin Bieber, men hvis man spørger hende, så er hun mere interesseret i en anden stjerne.

I et interview afslører hun, at hun er ret vild med "Transformers"-stjerne Shia LaBeouf.

- Jeg har ikke en forestilling om den perfekte dreng. Jeg tror, at han skal være ærlig og én, hvor jeg virkelig kan være mig selv sammen med ham. Selv om det ikke ville gøre noget, hvis han lignede Shia LaBeouf på en prik, fortæller Selena Gomez.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Stjernernes værste dates.

Men Shia skal nok ikke gøre sig forhåbninger om en date, for Selena er bestemt ikke vild med at gå på date.

- Jeg kan faktisk ikke lide dates. Jeg bliver akavet, fordi jeg aldrig ved, hvad jeg skal gøre. Jeg får stadig sommerfugle i maven og bløde knæ, når jeg er sammen med en fyr, som jeg kan lide, siger hun.

Her kan du se Shia LaBeouf, som Selena Gomez er vild med.

MestLæste