Kendte

Sarah-Sofie om veninder

Af Line Sølvhøj Jensen, Foto: TV2 28. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har spurgt Sarah-Sofie Boussnina, der spiller Mathilde Holm i ”Lærkevej”, hvordan det er at have veninder, når man bliver kendt.

Hvad siger dine veninder til, at du er blevet kendt?
- Mine veninder synes, at det, jeg laver, er rigtig spændende, men mest fordi de ved, hvor meget jeg brænder for skuespil. De går ikke op i, om folk ved, hvem jeg er eller ej. For dem er jeg bare Sarah, og det synes jeg, er fedt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er en god veninde for dig?
- En god veninde er en, man kan betro sig til, og som er der for én, uanset om det går godt eller skidt.

Er det nemmere at få veninder, når man er kendt?
- Det ved jeg ikke, om det er. Måske er man mere interessant for nogle mennesker, men det er jo ikke rigtige venner. Mine venner er ligeglade med sådan noget.

Har du oplevet, at dine veninder er jaloux?
- Jeg tror, det er meget naturligt at opleve jalousi, men jeg har ikke oplevet det fra mine veninder med hensyn til "Lærkevej".

Kan man blive veninde med andre kendte?
- Jeg går ikke så meget op i, hvad mine veninder laver. Jeg har nogle veninder, som har lavet film, og som jeg har mødt gennem skuespil, men jeg har også mange, som har helt andre interesser og slet ikke interesserer sig for film. Det vigtigste for mig er at have det sjovt med mine veninder, og at jeg kan stole på dem. Så er det ellers ligegyldigt, hvad de laver.

MestLæste