Kendte

Sådan bliver Bruno Mars' bryllup

Af Benedikte Brix 17. april 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når Bruno Mars skal giftes, vil han holde et anderledes, cirkusinspireret bryllup på toppen af et bjerg. Læs her, hvad der skal ske.

Det bliver et noget utraditionelt bryllup, når Bruno Mars, der er kærester med modellen Jessica Caban, en dag skal giftes. Han vil nemlig holde en vild fest med fyrværkeri og cirkusoptrædener.

Læs også: Rita Ora og Bruno Mars var kærester

- Jeg skal have fyrværkeri til mit bryllup, og jeg vil lære gymnastik, jonglering og at cykle på ethjulet cykel. Det bliver nok på toppen af et bjerg, fortæller Bruno Mars til avisen Daily Star.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Helene krammede Bruno Mars

Det lader til, at Bruno Mars har lagt helt vilde planer for dagen, så Jessica Caban kan læne sig tilbage og nyde showet, hvis hun en dag skal giftes med den sprøde sanger.

Den 27-årige sanger har endda allerede valgt, hvilken sang der skal spilles, når hun går op ad kirkegulvet: Det bliver "Eye of the Tiger", som er kendt fra filmen "Rocky".

Læs også: Bruno Mars - Jeg forudser masser af sjov

Hvad synes du om Bruno Mars' bryllupsdrømme?

jessica caban, bruno mars, bryllup, giftes, kærester

Jessica Caban.

MestLæste