Kendte

Pixie Lott: – Jeg hader mine fødder!

Af Sisse Andersen 8. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun elsker armbånd, hader sine fødder og har svoret aldrig at klippe sit eget pandehår igen. Få Pixie Lotts bedste skønheds- og modetips lige her!

Hvad er det bedste og det værste ved dit udseende?
- Hmm, det bedste må være mit hår. Jeg er glad for, at det ser godt ud både glat og krøllet. Faktisk er det naturligt krøllet, så jeg glatter det hver dag. Til gengæld reder jeg det aldrig. Jeg kan bedst lide, når det er lidt rodet. Det værste er nok mine fødder. Jeg har gået til ballet, fra jeg var 11, til jeg var 17, og det har gjort mine fødder ret knoklede - er det overhovedet et ord?

Hvem er dit stilikon?
- Jeg kan virkelig godt lide den franske skuespiller Brigitte Bardot. Og så elsker jeg Sienna Miller og Alexa Chungs stil. Men jeg vil helst ikke følge nogen andres stil slavisk.

[faktaBox]Hvordan vil du beskrive din stil?
- Det kommer meget an på mit humør. Jeg tager bare noget på, som jeg synes, ser cool ud. Men jeg elsker accessories - især armbånd. Jeg kan aldrig få for mange armbånd. Nogle af dem, jeg har, har en særlig betydning for mig, fordi jeg har fået dem af mine venner. For eksempel har jeg et med katolske helgener på, som min veninde har fået velsignet af en præst i Rom og et fra mine bedsteforældre, hvor der står »nr. 1«. På scenen har jeg en lidt vildere stil end normalt. Jeg klæder mig mere ud og får lov til at have nogle helt fantastiske ting på. For nylig havde jeg en kjole med strudsefjer på, da jeg optrådte i et engelsk tv-show. Det var fantastisk!

Hvad er dit største stil-kiks?
- Jeg klippede engang mit pandehår med en sløv saks. Det blev helt skævt. Og så var jeg meget glad for at eksperimentere med makeup, da jeg var yngre. Sådan noget med blå øjenskygge helt op til øjenbrynet. Heldigvis sørgede min mor for, at jeg ikke gik ud af huset med det på.

Tre skønhedstips fra Pixie

Concealer: Hvis jeg kun måtte bruge ét skønhedsprodukt, skulle det være concealer. Det er det vigtigste for mig. Hvis man ser lidt træt ud, er det bare at putte en lille smule concealer på, så frisker det hele dit look op.

Holdbar læbestift: Jeg har næsten altid lipgloss eller læbestift på, når jeg optræder, og jeg ender altid med at komme til at tvære det ud over ansigtet, så jeg ligner en klovn. Men nu har jeg fået en såkaldt lip stain, som holder meget bedre end almindelige læbestifter. Jeg er helt vild med den.

Vask dit ansigt: Jeg sørger altid for at vaske mit ansigt, inden jeg går i seng. Det er stort set min eneste skønhedsrutine.

MegetMere