Den blot 18-årige atlet, Tom Daley, gjorde udspring (spring fra vipper i en svømmehal, hvor de laver en masse tricks, red.)til en meget populær sportsgren under sommerens Olympiske Lege i London.

Læs også: Læsernes seje sport - hvad er kapsejlads?

Thomas Robert Daley, hvilket er hans rigtige navn, charmerede sig ind i alle pigehjerter med sit søde smil og ualmindeligt flotte krop. Og kroppen kom for alles øjne, da han kæmpede om medaljer i udspring, hvor han kun er iført en meget lille badebuks. Yay!

Hans anstrengelser gav pote, og han vandt en flot bronzemedalje i spring fra 10-meter vippen. Nu er der bud efter ham fra alle fronter - der går blandt andet rygter om, at han skal hjælpe til på britisk "X Factor", og så har han lige udgivet en bog om sig selv.

Læs også: Smut i svømmehallen

Men Tom Daley er ikke bare en ung fyr med en flot krop - han har også noget mellem ørerne. Før de Olympiske Lege fik han topkarakterer i spansk, matematik og fotografi på Playmouth College, hvor han studerer på et stipendium, der er særligt uddelt til talentfulde og kloge sportsmænd.

Til dagligt bor Tom hos sin familie i Playmouth, der består af moren Debbie og hans to brødre William og Ben. Faderen tabte desværre kampen til kræften i 2011.

Læs også: Paris Jackson sørgede over sin far

Hvad siger I piger? Er I også blevet varme på Tom Daley? Tjek lige galleriet før I svarer.

Vi Unge Facebook, Vi Unge

Tom Daley Galleri