
Pernilles 2. uge på Paradise Hotel
Trekantsdramaet - Line Sofie, Jon og Louise.
Da den nye pige, Louise, tjekkede ind på hotellet i mandags, var jeg egentlig ikke nervøs for min position, da jeg vidste, at det var Jon, der ville lægge beslag på hende, hvorfor hun ikke truede Ronnie og jeg som par. På det tidspunkt i spillet, var det drengene i vores gruppe som havde mest at skulle have sagt, hvilket irriterede mig grænseløst, men da det var dem, der 'førte an' i gruppen (Gleager, Jon og Ronnie) var jeg nødt til at støtte op om Jon og hans ønske om at skifte Line Sofie ud. Dette var selvfølgelig ikke nemt for mig, da Line Sofie var den af pigerne inde på hotellet, jeg havde mest sammen med, men af rent taktiske årsager var jeg nødt til at vælge, at det var bedre for gruppens harmoni, hvis Jon på dette tidspunkt valgte Louise. Jeg kan huske, at jeg havde rigtig ondt i maven, da Line Sofie til onsdagens 'Pandorasæske', spurgte mig, om jeg ønskede, at hun skulle forlade hotellet, for på det tidspunkt var det, hvad der var bedst for gruppen. Det var derfor en kæmpe lettelse da Jon, inden torsdagens parceremoni fortalte os, at han havde taget Line Sofie til nåde og ville vælge hende frem for Louise.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Miss Paradise
Hele ugen havde på grund af kåringen af Miss Paradise, været lidt hektisk for os piger. Vi skulle have taget billeder, øvet catwalk og så skulle vi forberede os på, hvilke lede spørgsmål drengene kunne finde på at stille os. Vi var alle sammen temmelig nervøse for kåringen, da man jo ikke har lyst til at stå og ligne et stort spørgsmålstegn foran drengene. Det vi skulle bedømmes i var: Vores catwalk og 'poses', vores miss Paradise-billede, hvor vi skulle forsøge at fremhæve den kropsdel på os selv, som vi var mest glade for. Jeg valgte maven, både fordi det er det mest veltrænede på min krop og så af den symbolske betydning, at man skal have en god mavefornemmelse. Herefter skulle vi bedømmes i almenviden, som gik ud på, at placere Mexico på et verdenskort (dette kunne alle piger heldigvis mere eller mindre), hernæst vores evne til at give førstehjælp og til sidst blev vi stillet spørgsmålet om, hvad vi ville gøre, hvis vi var statsminister for en dag - dette kom der både nogle meget sjove og alvorlige svar ud af. Det jeg svarede var, at jeg ville lave om på den strafmæssige fordeling, der gør, at økonomisk kriminalitet bliver straffet med længere domme end seksualforbrydere og misbrug af børn. Hvilket også helt klart er det, som jeg ser som det største brist indenfor det danske retssystem! Heldigvis gik det rigtig godt for mig, og jeg fik titlen som årets Miss Paradise, hvilket jeg var rigtig glad for. Det bedste ved kåring var dog helt klart præmien, som var en date, hvor jeg skulle ud at svømme med delfiner, med en fyr efter eget valg. Jeg valgte at tage min partner, Ronnie med, hvilket jeg bitterligt fortrød efter torsdagens par-ceremoni, hvor der kom nogle ting frem i lyset. Men på det tidspunkt var der stadig noget mellem Ronnie og mig og jeg ønskede at styrke vores bånd yderligere ved at tage ham med på daten. Selve daten var superfantastisk, da det jo ikke lige er hver dag, man får lov til at stå på snuderne af to delfiner. Men som jeg skrev i sidste uge, er det ikke lige sjovt at sidde her efterfølgende og se, hvordan Ronnie sidder og fylder mig med klamme og sleske ord. Men jeg havde på det tidspunkt ikke nogen chance for at fornemme, at der bare var tomme ord.
Ronnies taktik ryger sig en tur
Efter to uger ført bag lyset af Ronnies falske ord og smiger, falder hans meget offensive taktik brat til jorden efter torsdagens parceremoni, hvor det kom frem i lyset, at han dels havde prøvet at lave back-up planer med samtlige piger på hotellet og dels spillede på to heste ved at sige til Jon, at han ønskede en 4-mands gruppe med ham uden Gleager og det samme til Gleager, hvorimod han bare ønskede Jon ud.
Heldigvis brød Claudia tavsheden og konfronterede Ronnie med hans planer om at spille sammen med hende frem for mig på sigt.
Jeg kan huske, at jeg blev så stik tosset, som jeg sjælden har været - en ting er at blive ført bag lyset rent spilmæssigt, men at han derud over syntes, at det var helt fair at lege med mine følelser pissede mig helt af. Dette var også den eneste gang inde på hotellet, hvor jeg tog et hiv af en smøg hehe. Jeg vidste på dette tidspunkt slet ikke, hvor jeg havde Ronnie og ønskede ham bare skiftet ud med den nye fyr så hurtigt som muligt - jeg kunne slet ikke overskue at skulle sove i samme seng som Ronnie den nat, men da vi ikke måtte sove andre steder end på vores værelser, var jeg nødsaget til at blive, hvilket bestemt ikke var rart!
Det kan godt være, at Ronnie i sin egen verden syntes, at han havde lagt en helt fantastisk taktik for dagen, men hans 'vilde ideer' og alt for høje spil endte altså med at bide ham i røven i hvert fald i forhold til min tillid til ham. Det, der var så snot dumt af Ronnie, var, at han i mig havde en superloyal partner, der ville spille med ham hele vejen og altid fortælle ham sandheden, så at han valgte at spille skuespil overfor mig var en temmelig dum satsning fra hans side da han jo oveni købet igen grund havde til det! Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå for ham i næste uge…
Herhjemme modtager jeg stadig kun positiv respons på min væremåde inde på hotellet fra min omgangskreds og folk, der følger programmet, så det håber jeg på, at folk vil blive ved med.
Jeg ser rigtig meget frem til næste uge, da jeg godt tør love, at det bliver en uge med masser af intriger og følelserne udenpå tøjet.
<3 Pernille