Paradise Hotel: Connies Dagbog

Jeg inviterede alle mine venner og alle dem, der ellers var interesserede til at komme i den lokale bowlinghal i Thorshavn, og se afsnittet sammen med mig. Og hold da op hvor kom der mange, og flere var nødt til at tage hjem igen og se det hjemme, fordi
der ikke var nok plads. Der var mennesker i alle aldre helt fra 10 til 65 år gamle mennesker, og det var dejligt at se, hvor mange støttede mig.

Første afsnit kommer jeg ind som goth, og vi sad alle og grinede SÅ meget. Det var så sjovt at se, hvor skuffede fyrene var, og dejligt at se hvor godt pigerne tog imod mig, så jeg var meget glad for at komme ind som jeg gjorde, i stedet som "bare endnu en pige".

Jeg fik selvfølgelig nogle kommentarer, om hvor overfladiske fyrene var den dag, men alle
syntes, jeg klarede det godt. Men hold da op, hvor var jeg nervøs, og jeg havde det meget
mærkeligt med at se og høre fyrene dømme mig ud fra mit udseende, men jeg tog det som et bonus at se og lære, hvordan fyrene var. Og det var selvfølgelig superdejligt, at jeg kunne have denne hemmelighed sammen med pigerne.

Dagen efter kom jeg ind som mig selv, og det var SÅ sjovt at se fyrenes reaktioner, da de opdagede, at jeg var den samme pige, som da havde sendt hjem dagen før, kun på grund af mit udseende.

MEN... så kom jeg ud på date med Michael, og det endte i et sandt mareridt. Alle de ting han kaldte mig for, havde jeg absolut ikke havde set komme. Det var en forfærdelig oplevelse, som jeg aldrig glemmer. Og det var ret hårdt at se i TV, fordi jeg så godt kunne huske, hvordan det føltes den dag. Jeg fik ekstremt mange kommentarer om daten, og folk følte med mig. Men når det så er sagt, så fik vi jo en mission, der fik ham til at forklare sin dumme adfærd med, at det kun var af taktiske årsager, at hans opførsel havde været så tåbelig. Det tog lang tid, men jeg fandt et sted i mit hjerte at lytte til ham og tilgive ham. Han lovede også at bevise overfor mig, at han var en god nok fyr.

Han fik så også samme behandling af de andre, da vi kom tilbage til hotellet, som han gav mig, og det var han glad for, fordi så kunne han føle, hvordan det var at stå i mine sko. [faktaBox]

På onsdag til Pandoras fik vi endelig afsløret vores mission, og det var en superlettelse, mest for Michael, og han var så glad for endelig at kunne fortælle Line Sofie og alle de andre sandheden. Han fik også nogle undskyldninger bagefter.

Jeg var også glad for at få det hele overstået, og allermest at få min fredning. Resten af aftenen gik med at snakke taktik, om hvem jeg skulle stille med ved. Jeg havde meget svært ved at skulle stille mig ved Martin, men jeg kunne godt se, at hvis jeg ikke gjorde det, og
havde stillet mig ved Mads eller Michael, så ville jeg ikke stå stærkt. Så ville jeg helt klart hellere gøre Martin svagere og spille sammen med Michael, Line Sofie, Cecilie og Mads, og
så have en af de fyre som backup, hvis der skulle ske noget.

Det er mærkeligt at se sig selv i fjernsynet, og jeg kan slet ikke fatte at så mange tusind andre også ser med, for mig virker det som om, det kun er mig og mine venner som ser det, hehe.

Det er også en anderledes følelse nu at se, hvad de andre siger om mig, og det er nogle gange meget overraskende at se og høre. Nogle gange også skuffende, for eksempel det at Martin og Line Sofie opfordrer Michael til at køre hårdt på mig på daten, hvilket de ikke ville stå ved, når det hele blev afsløret. Og at se Martin men fingeren mod mit hoved, mens jeg ligger og sover,
som om han vil skyde mig i hovedet. Det får mig også til at tænke lidt.

Men... man skal også tænke på, at det er et spil, og man reagerer meget anderledes derinde, end man ville gøre i den virkelige verden, så jeg tager ikke noget som helst personligt, og jeg er så glad for, at jeg er venner med alle fra Paradise Hotel i dag.

Jeg har ellers været så heldig, at jeg kan tælle på en hånd de negative kommentarer, jeg har fået, i hvertfald som jeg ved om. De allerfleste har skrevet virkelige pæne ting til mig, og vist deres støtte, og det har hjulpet mig virkelig meget og fået mig til at føle mig afslappet.
Jeg takker dem alle sammen, det er simpelthen så dejligt!

Mine venner synes helt klart, at jeg klarer mig godt, og det samme med familien, de
siger, at de er stolte af mig, og det er det som betyder mest for mig lige nu - at vide at de støtter mig 100%!

Der sker ikke så meget for mig ellers lige nu, jeg bor endnu på Færøerne, og her er det så afslappet med det hele. Men jeg har kun været 2 gange, en weekend ad gangen i DK, så jeg har desværre ikke fået tid nok til at lære de andre deltagere bedre at kende, så jeg glæder mig som et lille barn til jeg kommer til Danmark nu her i slutningen af maj, så bliver der endelig tid til lidt sjov og ballade.

Jeg kan kun love for at i næste uge kommer en masse ting og sager at ske og ikke alles planer
går som de skal, så det bliver 100% en meget spændende uge

Kærlig hilsen
Connie