Kendte

Oplev kostumerne fra ”The Duchess”

Af Line Sølvhøj Jensen 15. april 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du til smukke kjoler, romantik og glamour? Så bør du helt sikkert tage i Illum og se de fantastiske kostumer fra filmen ”The Duchess”, som har præmiere d. 24. april.

Fra d. 15. april kan du med helt egne øjne opleve de fantastiske kjoler fra filmen "The Duchess". Det er især Keira Knightleys kjoler, du kan se, og hvem vil ikke gerne komme helt tæt på de kjoler, den smukke skuespillerinde, der har hovedrollen i filmen, har haft på?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kjolerne er så fantastiske, at kostumieren, Michael O'Conner, vandt en Oscar for dem. De er udstillet i Illum på 4. etage og i vinduerne på strøget, og du kan se dem allerede nu!

Om "The Duchess"
Filmen er autentisk og forgår i slutningen af 1700-tallet. Den handler om den smukke og glamourøse Georgiana Spencer, som var en af tidens mest fascinerende kvinder. Hun var berømt for sin skønhed, men også for sin appetit for spil og kærlighed.

Georgiana Spencer var gift med den ældre Duke of Devonshire, men ægteskabet var helt uden kærlighed. Og pludselig forelsker hun sig i den unge politiker Earl Grey. Behøver vi sige mere?