Der har længe gået rygter om, at drengene fra One Direction ville tage en pause fra hinanden. Senest fortalte Liam Payne i et radiointerview, at drengene alle har brug for en pause, hvor de vil prøve kræfter med forskellige ting. Også deres mentor Simon Cowell afslørede tidligere på sommeren, at det var ved at være tid til en pause for de fire tilbageværende medlemmer, der har kørt et hårdt program siden 2011, hvor deres debutplade kom på gaden.

Læs også: Liam Payne: Vi har brug for en pause

Lige nu er One Direction på farten med deres ”One The Road”-turné, OG så er de også i gang med at indspille deres femte album, som kommer senere på året. ”Drag Me Down” er første udspil fra drengenes femte album, men det lader altså til, at de ikke kommer til at rejse rundt med deres nye materiale i 2016.

Læs også: Skal One direction holde pause?

Selv om drengene går hver til sit i et års tid, hvor de får mulighed for at udforske forskellige veje, er der lagt op til, at de bliver forenet efter pausen og fortsætter som et band. Phew!

Hvordan har I det med, at One Direction tager en pause?  

One Direction album uden Zayn