Kendte

One Direction er de mest magtfulde

Af Marie Søndergaard 26. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Drengene fra One Direction er blevet kåret til de mest magtfulde, unge artister. Se her, hvem der også er på listen!

One Directions album "Up All Night" toppede hitlisterne i 35 lande, de er den første britiske gruppe, der har haft to albummer som nummer 1 på Billboard-listen i USA, og så har de haft megasucces med deres 3D-film "This Is Us"! Derfor er Harry, Liam, Louis, Niall og Zayn blevet kåret til de mest magtfulde artister på listen "21 under 21" på billboard.com.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Facts om One Direction: Alt du skal vide

Nummer to på listen over mest magtfulde, unge artister er Justin Bieber, som lå nummer et sidste år. På grund af en del negative historier i medierne topper Justin Bieber ikke længere listen, men det ændrer ikke på, at han har haft et godt år med det akustiske album "Believe Acustic" og sin tour.

Miley Cyrus ligger nummer tre på Billboards liste. Hun har skiftet image, fået sindssygt meget opmærksomhed fra pressen efter sin optræden ved VMAs, og hendes musik og videoer bliver ved med at slå rekorder. Sejt gået!

Læs også: Video Battle: Miley vs Miley

Nummer fire på listen over mest magtfulde, unge artister er Ariana Grande, som har haft stor succes med hittet "The Way", og nummer fem er den unge rapper Earl Sweatshirt.

Hvilke unge artister skulle ellers være på listen, synes du?

Læs mere om

MestLæste