Nyt album fra Paramore rammer snart butikkerne
Det amerikanske band Paramore, der består af Hayley, Jeremy og Taylor, skrev i går om sit nye album på bandets hjemmeside. Paramore fortæller, at skabelsen af det nye album har været som en genfødsel for bandet.
Læs også: To medlemmer forlader Paramore
-Tiden er kommet. Vi er klar til at afsløre, hvad vi har lavet det sidste stykke tid. Vi føler, at vi har fået kunstnerisk frihed til at opdage nye veje, og derfor tog det os faktisk kun fem minutter at beslutte, hvad dette album skulle hedde, skriver gruppen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Vi kan afsløre, at vores nye og fjerde album kommer til at hedde "Paramore", for det her album ER os.
Paramore afslørede også, hvad deres første single fra det nye album hedder.
- Den første single hedder "Now", og vi elsker den sang. Det føles som den perfekte start for vores nye rejse, som vi begynder på nu. Det eneste, man skal huske på, er nemlig at blive ved med at udvikle sig.
Bandet har tidligere udgivet de tre albums "All We Know Is Falling", "Riot" og "Brand New Eyes".
Læs også: Nyt fra Paramore
Skal I have fingrene i Paramores nye album?