Følte du, at dit emoji-liv var perfekt, da vi fik enhjørningen og taco'en, så tænk om igen - nu kommer der nemlig 72 nye og endnu federe emojis, som du helt sikkert har manglet ...

Læs mere: Hvilke emojis er mest brugt på Instagram?

Hvad siger du for eksempel til en smiley, der griner så meget, at den ruller rundt på gulvet? Et savlende ansigt? Et ansigt, der lyver med dertilhørende laaaaang næse? Eller et grønt ansigt, der har megameget kvalme?

I person-kategorien får du en prins, en mand, der danser og ingen ringere end julemandens hustru. Ha, ha! Du får også nogle nye fine hænder - blandt andet en hånd, der knipser en selfie, og en hånd, der krydser fingre. 

Hvis du er til dyr, men er ved at være træt af dit overforbrug af den søde panda og cool tiger, bliver du glad for din nye ræv, dit cute rensdyr og ikke mindst den smukke sommerfugl.

Når det kommer til mad, er vi så de eneste, der har manglet en avokado-emoji? Nu er den her! Du får også en kiwi, en kartoffel, en jordnød og en gulerod - og heldigvis får du nu også mulighed for at sende emojis med dine lidt mere usunde favoritter!

De nye, usunde emojis:

* En tallerken fuld af pandekager (Mums!)

* Et baguette

* En croissant

* En falafel

* Og bacon ...

Læs mere: Har du set de danskproducerede ikoner?

Du får også en masse andre emojis - for eksempel to røde boksehandsker, et fodboldmål, en takeawayboks, en ske og en klovn.

- Og så får du en superstilet emoji, som godt kunne blive en favorit hos os - et helt stilet, sort hjerte!

De nye emojis skulle være lige på trapperne. Vi glæder os!

Hvilken tror du, du kommer til at bruge mest?

Du kan se alle 72 emojis her!

Tjek 10 ting, du ikke vidste om emojis ud i galleriet her!

10 ting du ikke vidste om emojis