Kendte

Nina Dobrev taler ud om Ian Somerhalders bryllup

Af Susie Pedersen 13. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ian Somerhalder og Niki Reed blev i april gift efter kort tid sammen. Se her, hvilke tanker ekskæresten Nina Dobrev har om brylluppet.

I maj 2013 slog Nina Dobrev og Ian Somerhalder op efter to år sammen. Det ændrer dog ikke på, at Nina er glad på Ians vegne, efter han giftede sig med Nikki Reed sidst i april.

Læs også: Ian Somerhalder og Nikki Reed er blevet gift

- Da jeg hørte om brylluppet, syntes jeg, det lød smukt. De ser glade ud, og jeg er glad, så det ser jeg ingen problemer i. Det drama, som der bliver beskrevet i medierne, er ikke virkeligheden mellem os. Men vi er selvfølgelig med i en teenage-dramaserie, så alle leder efter drama. Hvis der ikke er drama, er der ikke noget at skrive om. Jeg ignorerer det bare, fortæller Nina, der dog ikke var med til brylluppet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nina Dobrev og Ian Somerhalder genforenes med en hundehvalp

Vi er sikre på, at brylluppet var supersmukt, og vi synes, det er skønt, at der ikke er drama mellem de to ekskærester.

Hvordan er forholdet til jeres ekskærester eller flirts?

I galleriet herunder har vi samlet 10 ting, du måske ikke vidste om "The Vampire Diaries".

10tingduikkevidsteom”TheVampireDiaries”

Producerne bag ”The Vampire Diaries” ønskede oprindeligt at caste Ashlee Simpson til serien i stedet for Nina Dobrev. Kan du forestille dig en anden end Nina som Elena?
Det har ikke altid været planen, at Stefan og Damon skulle hedde Salvatore til efternavn. I første udkast til serien hed de nemlig Whitmore, fordi producerne synes, at Salvatore lød for italiensk til en amerikansk tv-serie. Senere har de brugt Whitmore som navnet til Elenas og Carolines college.
Ashley Tisdale blev tilbudt at komme til audition, men det sagde hun nej tak til. Man ved ikke, hvilken rolle hun skulle have spillet, men mon ikke Caroline eller Elena er et meget godt bud?
Byen Mystic Falls findes faktisk i virkeligheden, selv om det ikke er der, serien er optaget. Den ligger i Virginia i USA, og der bor lidt under 7000 mennesker. I bøgerne hedder byen Fell’s Church (Fells kirke, red.), men det synes producerne var for religiøst, og så faldt valget altså på Mystic Falls.
Både Paul Wesley (Stefan), Zach Roerig (Matt) og Michael Trevino (Tyler) gik først efter rollen som Damon, inden de blev castet i deres nuværende roller.
Flere af skuespillerne er blevet brugt i en kampagne for Røde Kors, hvor man har opfordret unge studerende til at donere blod under titlen ”Sult en vampyr, og doner blod”, og over 3500 mødte frem i den gode sags tjeneste. Til gengæld fik de lov til at se scener fra ”The Vampire Diaries”, som ingen andre har set.
I bøgerne er der endnu flere overnaturlige væsner, end dem vi ser i serien – heriblandt engle og magiske ræve. Men producerne har altså trukket grænsen for det overnaturlige et andet sted end bøgerne.
Tyler Lockwood var tæt på at blive skrevet ud af serien, fordi de ikke synes, hans historie var relevant nok i starten. Det var dog udsigten til, at han ville blive hybrid, der fik dem til at beholde ham i serien. Yay!
Elena var tæt på at få en BFF mere end Bonnie og Caroline. En karakter ved navn Meredith var nemlig skrevet ind i det første afsnit, men det fortrød instruktøren, fordi han synes, der ville blive for mange at holde styr på.
Det første afsnit af serien blev optaget i Canada, men da den blev købt og forlænget, rykkede de til Georgia, hvor de har optaget lige siden.

MestLæste