Når Britney kommer på besøg...
Der er gået et år siden Britney Spears gik ind til en billig Hollywood-frisør og barberede hele håret af. Siden er der sket meget i Britneys liv; men også i frisørens, Esther Tognozzis, liv.
- Der kommer turister fra andre lande herind, og vi holder døren låst, da folk prøver at snige sig ind for at tage billeder eller sidde i den stol, som hun sad i.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Esther, som på grund af Britney, har fået mange flere kunder, vil i virkeligheden bare have en stille og rolig hverdag. Men når man har haft besøg af en popstjerne ved navn Britney Spears, så er der mange ting, som ændrer sig, det har Esther Tognozzi erfaret.
Frisøren har stadig Britneys hår, og selvom hun har fået tilbudt mange penge for at sælge håret, så har hun ikke, gjort det. Hun håber, at Britney Spears selv kommer forbi og henter det en dag. Hun håber også, at popprinsessen vil give hende en check til at hjælpe børnehjemmet, som hun arbejder med.