Kendte

Mød de amerikanske Anja og Viktor

Af Sisse Andersen 21. december 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Scout Taylor Compton og Devon Werkheiser spiller hovedrollen i filmen ”The First Time”, som er en amerikansk udgave af Anja og Viktor. Vi har mødt de to skuespillere.

Velkommen til København. Hvad synes I om at være i Danmark?
Scout: Her er fedt. Vi legede sneboldkamp den første aften, vi var her. Det er så cool, for i Los Angeles sner det jo aldrig.

Hvor meget minder I om jeres roller Anya og Victor?
Devon: Jeg minder faktisk ret meget om Victor. Altså, jeg bilder mig ind, at jeg er lidt mindre nørdet og så er jeg ikke helt så kikset, når det kommer til piger, men jeg kunne sagtens sætte mig ind i den rolle.
Scout: Sådan har jeg det også. Både Anya og jeg er sådan nogle piger, der virker, som om de har styr på det, men som også er lidt generte. Da jeg mødte den danske Anja, Sophie Lassen-Kahlke, kunne jeg også se, at vi mindede lidt om hinanden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad var det sjoveste, der skete under indspilningerne?
Scout: Da vi skulle indspille scenen på søen, skulle jeg ro, og det kan jeg bare overhovedet ikke finde ud af. Vi blev ved med dreje rundt og sejle helt skævt.

Filmen er jo instrueret af en dansker - Hvordan var det at arbejde med hende? [faktaBox]
Devon: Det var fedt. Jeg synes ikke, der var ret mange kulturforskelle. Men hun har en anderledes form for humor, som nok er ret dansk.
Scout: Jeg kunne rigtig godt lide, at hun inviterede os hjem til sig for at øve scenerne, inden vi begyndte at filme. Og hun startede hver morgen med at sætte sjov musik på og få os til at danse.

I USA er filmen blevet forbudt for børn under 17 år. Hvad synes I om det?
Scout: Det er så mærkeligt, for vi gør jo ingenting i den film. Den er så uskyldig.
Devon: Jeg synes, det er en skam, for det er jo en teenagefilm om den første kærlighed. Vi tog endda nogle af lillebrorens replikker ud for at gøre den mindre fræk, men i USA har man et virkelig forskruet forhold til sex. Man må ikke vise det på film, men alle reklamer og tv-shows handler jo om sex.

Du kan læse filmanmeldelsen i det nye Vi Unge, som er på gaden i dag!

Læs mere om