Miley Cyrus
Kendte

Miley afslører: Sådan sprang jeg ud!

Af Cecilie Rosfort-Nees 13. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det var allerede i folkeskolen, at Miley fandt ud af, at hendes seksualitet var anderledes end mange af venindernes ...

For et år siden fortalte Miley Cyrus til den britiske udgave af modemagasinet ELLE, at hun er panseksuel, og nu har hun i et nyt interview afsløret endnu flere detaljer om sin seksualitet.

At være panseksuel betyder, at man er ligeglad med køn, men kan blive tiltrukket af alle.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det var, da Miley begyndte at komme i LGBTQ-miljøet i Los Angeles, at hun blev sikker på, hvad hun skulle definere sig selv som.

- Jeg mødte et menneske, som var smukt, sexet, råt, skrøbeligt, feminint og maskulint. Og jeg kunne relatere til vedkommende på en måde, som jeg ikke har kunnet relatere til nogen andre hele mit liv.

Læs også: Se Miley i vild forvandling

Miley Cyrus begyndte at forstå sin seksualitet mere og mere og fortæller til magasinet Variety

- Jeg forstod min seksualitet mere, og jeg havde det sådan lidt "Nå, så er det derfor, jeg hverken føler mig som hetro- eller homoseksuel - fordi det ikke er dét, jeg er! Jeg føler mig neutral."

Det var allerede i folkeskolen, at Miley begyndte at føle, at hun hverken var en pige eller en dreng. Hun begyndte at udforske sin kønsidentitet, men brød sig aldrig om betegnelsen "biseksuel". Miley føler nemlig, at den betgenelse sætter hende i bås.

- Jeg tænker aldrig over, om nogen er en pige, eller om nogen er en dreng!, fortæller hun.

Læs også: Forfærdeligt dødsrygte om Miley

Mileys første forhold var med en pige, og da hun fortalte sine meget kristne forældre det, havde de svært ved at acceptere det.

- Jeg har altid en følelse af, at jeg nok skal klare mig - og sådan havde jeg det også, da mine forældre ikke forstod mig dengang. Jeg følte, at de nok skulle komme til at forstå mig en dag!

Miley, som gør en masse for LGBTQ-fællesskabet og endda har skabt sin egen organisation "Happy Hippie", som bekæmper uretfærdighed mod blandt andre LGBTQ-unge, føler, hun har gjort en forskel for andre ved at være åben omkring sin seksualitet - som hun selv siger:

- Jeg gad ikke have teksten fra "Wrecking Ball" på min gravsten. Jeg vil have gjort noget større! Jeg er den eneste fucking Disney-stjerne, som har sagt, at jeg er for bøsser og lesbiske, før det var okay at sige sådan!

Vi kunne ikke være mere enige: Du er megasej, Miley!

Tjek de vildeste billeder af Miley i galleriet herunder

DevildestebillederafMileyCyrus

MestLæste