Kendte

Mickey S. Hansen: Jeg er meget ambitiøs

Af Lisa Mayo 28. august 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mickey Skeel Hansen er topaktuel i filmen ”Remix”, hvor han spiller en teenagefyr, der får succes som popstjerne — på godt og ondt. Vi Unge har mødt ham.

"Remix" er jo din første hovedrolle. Hvordan har du det med, at det er sådan en barsk film?
- Nu kom den til at blive barsk, den var sjovere i starten. Men hvis historien er god, så er jeg sådan set ligeglad med, om det er en komedie eller drama.

Ruben bliver virkelig presset i filmen - hvordan var det at spille?
- Nogle af scenerne i filmen er meget grænseoverskridende, og der blev jeg nødt til at få et lille skub for at gøre det. Jeg er ikke blevet presset, men jeg har fået tilbudt nogle ting, som jeg skulle gøre for at være med i filmen, og nogle kunne jeg vælge fra. Man kan jo godt se i filmen, at der ikke er noget, vi ikke har turdet lave. Jeg mener, jeg løber jo nøgen rundt!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du synger jo også en hel del i filmen. Er det dig, der synger?
-
Ja, det er det. Men i virkeligheden vil jeg ikke synge så noget musik. Jeg hører mest undergrunds-R&B, og det er også den slags musik, jeg selv gerne vil lave.

Drømmer du da om at blive sanger?
- Mine drømme er vel ret åbenlyse. Jeg vil gerne være et eller andet inden for film eller medieindustrien. Sanger, skuespiller, instruktør, producer. Jeg vil ikke være halvt god til alle tingene, så heller være rigtig god til en af delene. Men jeg er nok lidt bange for at vælge én ting, for så giver jeg jo afkald på noget andet. Jeg er meget ambitiøs.

I filmen udvikler du dig til en type, der er lidt smart. Er du også det i virkeligheden? En smartass?
- Ja, jo det er jeg. Det har jeg altid været. Sådan lidt hurtig i replikken og jeg er også tit med på en flirt. Jeg er smart, men jeg er ikke arrogant.

Har du ændret dig, efter du er blevet kendt?
- Nej. Altså, jeg har oplevet, at folk kommer hen til mig og siger: "du var så sød, dengang du var lille", men kan jo ikke blive ved med at opføre sig som en 10-årig, folk ændrer sig jo. Og havde jeg ikke været med i nogen film, så havde jeg stadig været sådan her - det er jeg 100 % sikker på. Denne her branche har ikke ændret min person, men folk har ændret deres syn på mig.

Går du op i dit udseende?
- Ja! Men ikke i en ekstrem grad overhovedet. Jeg er typen, der gerne vil vise, at jeg har styr på tingene, og jeg føler mig bare bedre tilpas, når jeg går i noget tøj, jeg føler mig lækker i, men jeg bruger ikke flere timer foran spejlet. Under optagelser til film gør jeg slet ikke, for der lever jeg mig ind i den rolle, jeg skal spille - også hvis det betyder, jeg skal ligne noget, der er løgn. Jeg synes, det er fedt at se »pretty-boy«-skuespillere udlevere sig selv og ligne lort på skærmen.

Hvem ser du op til af skuespillere?
- Jeg har altid set enormt meget op til en skuespiller som Leonardo Dicaprio. Den måde, han altid skaber sine karakterer på. At han ikke bare er sig selv, der spiller en ny rolle hver gang, men at han lever sig 100% ind i sine roller og fordyber sig. Jeg gad godt at være med i sådan kultfilm som Titanic. Det kunne være ret syret at prøve sådan en rolle, som folk ser igen og igen, og som alle piger sidder og tuder over. Det gad jeg sgu godt...

Det siger Mickey Skeel om de andre stjerner

Zac Efron
- Ham kender jeg vist ikke… Jo! Det ham der, som er med i »High School Musical«, ik'? Jeg ved sgu ikke, om jeg ville spille med i sådan en film. Jeg ville være bange for at blive sat i bås, som »ham, der laver teenfilm«. Jeg vil hellere lave noget seriøst...

[faktaBox]Sebastian Jessen
- Han er pisse fed! Ham kan jeg rigtig godt lide, han er dygtig!

Cyron Melville
Ham har jeg arbejdet sammen med på en novellefilm, der hed »Koma«. Superfed fyr, og jeg ønsker ham rigtig meget held og lykke. Det er fedt at se, han er med i så mange ting, og at det bare kører for ham.

MestLæste