Michael Jacksons minde-højtidelighed
Michael Jackson var et kæmpestort idol for mange og også for mange kendte. I går fandt hans mindehøjtidelighed sted, og alle de kendte fik lov til at fortælle, hvad Michael Jackson betød for dem - enten ved at holde en tale eller ved at synge.
Mariah Carey og Trey Lorenz startede med at synge Jackson Five-klassikeren "I'll be there", og det var en meget rørt Mariah Carey, der med tårer i øjnene sang for Michael Jackson.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men der var også sjove taler, for alle ville gerne fortælle om de sjove og gode oplevelser, de havde sammen med Michael Jackson. For eksempel holdt basketballspilleren Magic Johnson en sjov tale, hvor han fortalte, at ham og Michael Jackson havde siddet på gulvet og spist fastfoodmad fra Kentucky Fried Chicken.
Til sidst gik alle sangerne, Michael Jacksons familie og tre børn op på scenen, hvor de først sang "We are the world" og bagefter "Heal the world". Det var Michael Jacksons datter, Paris, der sagde de sidste ord:
- Lige siden jeg blev født, har min far været den bedste, man kan forestille sig, og jeg elsker ham rigtig højt.