Kendte

Megacute sanger er blevet single!

Af Susie Pedersen 27. marts 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se her, hvilken af vores yndlingssangere der har bekræftet, at han nu er single.

Efter mere end et år sammen er Ed Sheeran og Athina Andrelos gået hver til sit. Det bekræftede Ed i et radiointerview forleden, da han blev spurgt, om han egentlig var single:

- Ja … Det her er interessant, det er første gang, jeg har fortalt det.

Læs også: Ed Sheeran deler megasjovt fanbrev

Ed fortalte ikke, hvorfor han og kæresten gennem 14 måneder ikke længere er sammen, men det er ikke mange uger siden, at engelske medier skrev, at de kæmpede med at få tid til hinanden på grund af Eds travle skema.

Det er desværre, hvad der sker nogle gange. Æv!

Ed sheeran er blevet single

Stjernernesvildebreakups

Liam Hemsworth og Miley Cyrus
Da parrets sommerbryllup blev udskudt, vidste mange godt, hvor det pegede hen af, men de færreste havde regnet med at se Liam kysse en ny pige få uger efter de gik fra hinanden. Av, den var ikke god.
Kristen Stewart og Robert Pattinson
Det kom som en kæmpe overraskelse, da Kristen Stewart og Rupert Sanders hemmelige romance blev afsløret. Knuste Robert Pattinson gik fra Kristen, og selv om parret har forsøgt at finde sammen igen, så blev det aldrig det samme igen.
Brad Pitt og Jennifer Aniston
Det lignede ellers et drømmepar, da Brad Pitt og Jennifer Aniston fandt sammen, men forholdet holdt kun indtil Brad mødte Angelina Jolie, og så udviklede det sig til et stort trekantsdrama.
Rihanna og Chris Brown
Rihanna og Chris Brown virkede meget forelskede, indtil RiRi dukkede op på forsiderne med et ordentligt sæbeøje. Chris havde slået hende efter et skænderi, og det er vel en meget fair grund til at gå fra ham? Parret har dog set hinanden on/off siden …
Tiger Woods og Elin Nordegren
Den megarige golfspiller Tiger Woods var utro, og det blev en dyr omgang for golfspilleren. Ekskonen Elin gik nemlig fra ham med halvdelen af hans formue.
Sandra Bullock og Jesse James
Skuespilleren Sandra Bullock nåede kun lige at takke sin mand i sin Oscar-tale, før at han blev afsløret i at have en affære med en anden kvinde.
Heidi Klum og Seal
Kendisparret Klum og Seal var et forbillede for mange kærestepar, og deres kærlighed så ud til at være uendelig. Pludselig gik de fra hinanden, og rygter gik på, at Heidi havde en affære med sin bodyguard – ups!
Tom Cruise og Katie Holmes
Da Tom og Katie mødte hinanden, var Katie en succesfuld skuespillerinde med en flot karriere foran sig. Det fik Tom dog hurtigt ændret på, og Katie var i flere år hjemmegående hustru, før hun opdagede, at Tom ikke var den rigtige mand for hende. Nu prøver Katie at tage vare på sit eget liv.
Justin Bieber og Selena Gomez
Jelena var, set udefra, det perfekte par: To unge stjerner med en stor karriere foran sig. Men forholdet sluttede brat tidligere på året, og efterfølgende gik der både rygter om utroskab, jalousi og desperate genforeningsforsøg.
Harry Styles og Taylor Swift
Da Haylor sidste år viste deres kærlighed offentligt, gik der et sus gennem Hollywood. Der var nemlig meget på spil, hvis ikke forholdet ville lykkes. Det gjorde det desværre ikke – en romantisk ferie på tropeø blev til en stor diskussion og et brud. Først nu har der været tegn på, at parret er på talefod igen.
Cheryl Cole og Ashley Cole
Sangeren Cheryl Cole og fodboldspilleren Ashley Cole var Englands hotteste par, indtil Ashley blev fanget i at være utro. Cheryl var knust, og Ashley må nok stadig ærgre sig over, at han ikke kunne holde fast i den hotte sangerinde.
Ariana Grande og Jai Brooks
Sangerinden og boyband-fyren gik fra hinanden i sommer, men da Ariana hurtigt fandt en ny kæreste i form af The Wanted-sangeren Nathan Sykes, beskyldte Jai Brooks hende hurtigt for at have været ham utro. Det udviklede sig til en grim twitter-fight mellem ekskæresterne, der ikke længere er på talefod.
Ashton Kutcher og Demi Moore
Selv om der var 16 år mellem Ashton Kutcher og Demi Moore, så virkede det ikke til at påvirke parrets kærlighed til hinanden. De nåede da også at blive gift, før at det gik op for parret, at de voksede fra hinanden. Hvad gjorde mere ondt på Demi var, at Ashton senere hookede op med sin kollega fra ”The 70’s Show” Mila Kunis.
Jennifer Lopez og Marc Anthony
Musikerparret Lopez og Anthony nåede at få to børn sammen, før forholdet gik i stykker. Rygterne gik på, at Marc havde været utro, men det er aldrig blevet bekræftet. Til gengæld har Jennifer åbnet op omkring den store nedtur, hun havde efter bruddet, og hun måtte søge professionel hjælp for at komme på benene igen.
Adam Levine og Nina Agdal
Den danske model Nina Agdal scorede Adam Levine kort efter, han var gået fra sin kæreste Behati Prinloo, men flirten mellem Nina og Adam varede ikke lang tid og sluttede brat, da det pludselig kom frem, at Adam havde friet til sin ekskæreste Behati.
Shakira og Antonio de la Rua
Da Shikara og Antonio gik fra hinanden efter næsten 11 års forhold, var det ikke uden kamp. Antonio vil nemlig gerne have del i alle de penge Shakira har tjent, og den kamp er stadig ikke slut.
Britney Spears og Kevin Federline
Britney Spears giftede sig i 2004 med danseren Kevin Federline, og parret nåede at få to børn før bruddet i 2007. Britney brød helt sammen, og Kevin vandt derfor forældremyndigheden over børnene og en stor check hver måned i børnepenge.
Taylor Swift og Joe Jonas
Både Taylor og Joe var ikke særlig gamle, da de begyndte at date hinanden. Derfor kommer det måske ikke som en overraskelse, at bruddet også var ret umodent. Ifølge historierne skulle Joe have slået op med Taylor over et opkald, der kun varede 30 sekunder.
Joe Jonas og Demi Lovato
Parret faldt for hinanden under indspilningen af ”Camp Rock 2”, men forelskelsen varede ikke længe, og Joe gik fra Demi midt i hendes personlige krise, der kun blev værre, da han kort efter datede Ashley Greene.
Usher og Tameka Raymond
Usher og Tameka var kun gift i to år, da parret gik fra hinanden. Rygterne gik på, at Usher havde været utro, men der blev aldrig fundet beviser. Siden har de kæmpet om retten til deres to drenge Usher V og Naviyd.
Rita Ora og Rob Kardashian
Den officielle årsag til parrets breakup var, at de ikke havde tid til hinanden, men Robs efterfølgende opførsel gav et andet billede af Rita og hans forhold. Først slettede han alt om Rita på sin twitter og begyndte efterfølgende at beskylde hende for alt muligt. Da Rita begyndte at svare igen, blev striden for alvor ond.
Katy Perry og Russell Brand
Kun 14 måneder efter at Katy og Russell blev gift, blev parret set på hver deres del af kloden ved juletid, og siden kom det frem, at et stort skænderi havde lavet store ridser i det ellers så perfekte forhold.

MegetMere