Kendte

Martin fra "Stjernedrømme"

Af Tóra Effersøe Mortensen Foto: Per Arnesen 28. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Han har været med i ”Singleliv” på Kanal 4, ”Elsk mig i nat” på Kanal 5 og ”X Factor” på DR. Han forfølger drømmen om det store gennembrud som sanger. Mød Martin Akselgaard, som nu er aktuel hver onsdag på Kanal 4 i ”Stjernedrømme”.

Hvordan har det ændret din dagligdag, at du har været med i så mange reality-programmer?
Det har reelt ikke ændret min dagligdag, jeg går på arbejde og spiller i weekenden. Det gjorde jeg jo også før.

Hvor langt vil du gå for at kunne leve af din sang?
Hvor meget længere kan jeg gå? Mit problem er dybest set, at jeg er en skovl til at organisere og udnytte den eksponering, jeg allerede har fået.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan har du det med, at især pigerne har en mening om dig, nu hvor du er blevet kendt?
Jeg bliver da ked af det, når folk jeg ikke kender synes, jeg er en nar….. Det er heldigvis ikke alle, så jeg prøver at tage det gode med mig…

Hvor er du om ti år?
Hvis ikke jeg har mistet mine hænder i en eller anden arbejdsulykke sidder nok på en bodega med min gamle lorteguitar og spiller "Vimmersvej".

Læs mere om