Kendte

Magi I Luften: Vi har mødt skuespillerne!

Af Sarah-Sofie Boussnina 17. juni 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har mødt Emma Sehsted Høeg og Gustav Hintze, som spiller hovedrollerne i Simon Stahos nye film Magi I Luften. Filmen får premiere d.23 juni.

Hvad handler "Magi I Luften" om?
Emma: Filmen handler om fire bedste venner en nat i byen. En nat, hvor der sker alt muligt, som vil ændre deres liv for altid.

Gustav: Ja, og så er det lidt et firkantsdrama. Daniel er forelsket i Lina, som Emma spiller. Lina elsker sig selv og fokuserer så meget på sin karriere, at hun ikke ser Daniel. Therese vil gerne have Stephan, som viser sig slet ikke at være til piger.

Hvorfor skal man se filmen?
Emma: Fordi det er den vildeste fest! Hele filmen er et stort festfyrværkeri, som man bliver glad og høj af at se.

Gustav: Ja, man bliver høj af den!

Hvad er anderledes ved at lave en musical i forhold til at lave en normal spillefilm?
Emma: Personligt synes jeg, det er fantastisk, at den er blevet en musical. Jeg synes, at man kan udtrykke mange flere ting gennem sang, end man kan gennem almindelige replikker.

Gustav: I starten var filmen ikke en musical, men en helt almindelig film. Der var mange flere replikker og meget mere handling før, men i løbet af rejsen blev den mere og mere musical agtig. Lyset og den høje musik på settet, gjorde, at man kunne leve sig ind i sangene og give den gas, det var vildt fedt!

Hvordan er det at være kæreste-agtige overfor hinanden på film?
Emma: Lige fra vores første casting, klikkede Gustav og jeg rigtig godt sammen, og det afspejler sig rigtig meget i filmen. Det var slet ikke akavet, det hele skete meget naturligt.

Gustav: Ja og vi havde også en coach, som vi lavede nogle trughedsøvelser med, som skulle hjælpe os med kyssescenerne.

Har I selv kærester? Hvordan har de reageret på, at i kysser i filmen?
Gustav: Nej, jeg har ikke en kæreste.

Emma: Jeg har en kæreste. Det var rigtig svært for ham, at jeg skulle kysse med Gustav. Jeg ville også have det svært, hvis det var omvendt, men man skal jo også huske, at det bare er skuespil og slet ikke noget man "nyder".

Hvordan løste du jalousien med din kæreste?
Emma: Vi talte om det. Hvis en kæreste ikke kan klare, at man følger sin drøm, så elsker han ikke en nok, men det gør min heldigvis!

I filmen er Daniel håbløst forelsket i Lina, som ikke rigtigt set ham, er det noget, du (Gustav) kan genkende fra dit eget liv?
Gustav: Jeg har aldrig prøvet at være håbløst forelsket i en. Hvis jeg bliver forelsket, er det for det meste gengældt, men jeg kan huske, da jeg var mindre, der var jeg engang forelsket i en uden at turde sige det. Dengang gik jeg bare rundt og kiggede på hende.

Har I nogle råd, til hvad man kan gøre, hvis man er håbløst forelsket i en?
Gustav: Det er vigtigt at være ærlig omkring sine følelser. Forelskelse er jo ikke noget, man selv styrer.

Emma: Det synes jeg også, når det handler om kærlighed, er det vigtigt at være ærlig, ellers spilder man jo den tid, man kunne have haft sammen.

Læs meget mere om filmen på Facebook og bliv fan af filmen.

Læs også: Selena Gomez har problemer med maden

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se et klip fra filmen her: