I hele otte sæsoner har Eva Longoria medvirket i tv-serien "Desperate Housewives", hvor hun har spillet Gabrielle Solis. Men nu er det slut, og Eva Longoria indrømmer, at hun faktisk er glad for, at det er slut med indspilningerne, så hun har mulighed for at prøve nogle nye ting.

Læs også: 50 tv-serier du skal kende.

- Det var lidt trist at optage den sidste scene. Det var meget vemodigt at forlade den familie, som jeg har haft i otte år, filmholdet og de andre skuespillere. Det var hjerteskærende at vide, at jeg aldrig skulle spille Gabby igen, fortæller Eva Longoria.

Men samtidig fortæller Eva Longoria, at hun glæder sig til at skulle prøve noget nyt i sin karriere, og at hun glæder sig til at få tid til noget andet i sit liv.

- "Desperate Housewives" tog alt tiden. Der var optagelser året rundt. Det var altid i L.A. Du havde ikke tid til at rejse eller at se film, du havde ikke tid til noget som helst andet. Så nu føler jeg mig som en fri fugl, udtaler hun.

Test dig selv: Er du "Desperate Housewives"-ekspert?

Og Eva Longoria har allerede gang i nogle nye projekter. Hun har nemlig aldrig fået gjort sin uddannelse færdig, så nu er hun gået i gang med den sidste del af sit studie og håber at være færdig i slutningen af december.

Vil I savne "Desperate Housewives"?

Læs også: 10 fede tv-serier, du kan se på dvd.