Man skulle tro, at stjernerne er godt trætte, når de har været på turné og endelig kommer hjem. Men sådan er det ikke for Lady Gaga.

Lady Gaga har lige været på turné, men i stedet for at smække benene op og slappe af, da hun vendte hjem igen, så gik hun fluks i gang med at skrive nye sange. Lady Gaga forklarer selv, at hun føler sig meget inspireret, når hun vender tilbage fra en turné, og hun vil gerne vise sine fans, at deres opbakning betyder meget for hende.

- Jeg er overhovedet ikke træt. Altså, selvfølgelig bliver jeg træt, men jeg er tændt på at skrive musik nu, og jeg får denne her brændende følelse i maven. Jeg føler stadig, at det er begyndelsen på det hele, og jeg har så meget mere at give, forklarer Lady Gaga og fortsætter:

De unge elsker Lady Gagas stil
Lady Gaga er berømt for sin stil og sine mange, specielle looks. Der er også lavet en undersøgelse, der viser, at Lady Gaga er de unges store modeikon. Men Lady Gaga forklarer, at hun slet ikke forsøger at blive berømt for sin stil.

- Alle snakker altid om min stil, men sandheden er, at det er en livsstil, og at min tøjstil afspejler den, jeg er. Al den her glamour har intet at gøre med, at jeg forsøger at gemme mig eller med berømmelse eller penge. Det handler bare om, hvor jeg er fra og min kærlighed til musik, kærlighed og kunst, forklarer Lady Gaga.

Læs mere om Lady Gagas stil her.

Lady Gaga, koncert, Danmark, The Monster Ball starring Lady GagaTjek vores store Lady Gaga galleri.