kristen stewart
Kendte

Kristen Stewart afslører forskellen på at date en dreng og en pige

Af Marie Søndergaard 28. juli 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det har gjort en kæmpe forskel for Kristen Stewart, at hun nu har fundet sammen med en pige.

Vi har længe vidst, at Kristen Stewart er kæreste med Alicia Cargile, men nu åbner Kristen endelig op for at snakke om forholdet, og de to smukke piger bliver set mere og mere sammen på gaden, hvor de ikke lægger skjul på deres kærlighed. Det er der faktisk en grund til, for Kristen har afsløret, at der er stor forskel på dengang, hun datede Robert Pattinson, hvor alt var hemmeligt og skjult, og så til nu, hvor hun har valgt at være åben.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Kristen Stewart var Robert utro - læs henes undskyldning her

- Da jeg datede en fyr, gemte jeg mig væk, for alt det, der var personligt for mig, blev alle pludselig en del af, og det kunne jeg ikke lide. Vi blev en form for karakterer i en tegneserie, og jeg tænkte bare: ”Det her er mit. I gør mit forhold til noget, det ikke er”. Det brød jeg mig ikke om, fortæller Kristen til Elle U.K., hvor hun også forklarer, at det hele er anderledes nu, hvor hun dater Alicia.

- Det ændrede sig, da jeg begyndte at date en pige. Hvis jeg gemte mig væk, ville det være det samme som at sige, at jeg ikke havde det godt med det eller skammede mig over det, så jeg måtte tænke over, hvordan jeg havde det med at være ude i offentligheden. Jeg åbnede op for mit liv, og jeg er meget gladere nu.

Læs også: Kristen gjorde sig selv syg

Kristen fortæller, at hun og Alicia har været fra hinanden et par gange, men nu føler hun, det er helt rigtigt, og hun er meget forelsket. Hvor er det dejligt at høre, at hun er blevet gladere, end hun har været før.

Herunder kan du læse om stjerner, der er åbne omkring deres seksualitet!

Sejestjerner,dereråbneomderesseksualitet

Der har i lang tid gået rygter om, at Cara Delevingne dater skuespilleren Michelle Rodriquez, som er til piger. Cara har ikke selv bekræftet rygterne, men det har Michelle. - Det går rigtig godt. Hun er så cool! Vi har det virkelig godt sammen.” The Mirror
Lady Gaga er en af de største fortalere for bøsser og lesbiskes rettigheder, og hun har også flere gange åbent udtalt sig om, at hun har sex med folk af begge køn. Desværre er der vildt mange, der tror, at hun lyver om at være biseksuel for at sælge flere albums. Til de beskyldninger svarede Lady Gaga for nyligt: - Det er ikke en løgn! Det er ikke løgn, at jeg er biseksuel og elsker kvinder. Dem, der beskylder mig for at være biseksuel på grund af markedsføring, er løgnerne! Jeg er, den jeg er, og det har jeg altid været.
Evan Rachel Wood har aldrig lagt skjul på, at hun ikke kun er til mænd. - Jeg kan hverken sige, at jeg er det ene eller det andet, fordi jeg helt ærligt har været forelsket i en mand, og jeg har helt ærligt været forelsket i en kvinde. Sådan er det bare. Marie Claire
Seje Kesha har altid været meget åben om sin seksualitet. - Jeg elsker ikke kun mænd. Jeg elsker mennesker. Det handler ikke om køn. Det handler om den ånd, det andet menneske udstråler. Seventeen Magazine
Shailene Woodley, der snart er med i filmatiseringen af den populære ”Divergent”-serie, har for nyligt udtalt, at hun både er tiltrukket af piger og drenge. - Jeg bliver forelsket i mennesker på grund af, hvem de er, ikke på grund af hvilket køn de har. The Hollywood Reporter
Ellen Page fra ”Juno” sprang for nyligt ud til en konference for unge homoseksuelle. Sejt gået! - Jeg er her, fordi jeg er homoseksuel. Og fordi jeg måske kan gøre en forskel. Jeg er træt af at gemme mig og af at lyve. Jeg har lidt i årevis, fordi jeg var bange for at komme ud. Thrive – konference for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle

MestLæste