Krig på ''Twilight''-settet
Det er ikke kun kvinder, der kommer i catfights! Der er nemlig krig på settet til den nye "Twilight"-film, "New Moon" - og denne gang er det mændene, der har kløerne fremme. I hvert fald Robert Pattinson, som bestemt ikke bryder sig om, at en anden af film-seriens stjerner, Taylor Lautner, er ved at overtage pladsen som settets hjerteknuser. Robert Pattinson er vant til at være alle pigers drømmemand, og situationen huer absolut ikke skuespilleren.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Faktisk er Robert Pattinson ved at få et mere og mere skidt ry på settet, hvor der bliver hvisket og tisket i krogene om hans ikke så gode hygiejne og koksede scorereplikker. Hvorimod Lautner, der spiller Jacob Black, har gennemgået en total forvandling og er blevet et veltrænet muskelbundt - og det er noget, pigerne kan lide! Ikke mindst seriens kvindelige stjerne Kristen Stewart, som efter sigende helt har droppet Robert Pattinson som sin yndlingsflirt og i stedet [faktaBox]hygger sig med Lautner. "Han er meget bekymret over sin status som falmende stjerne", siger en insider fra "New Moon"-settet til magasinet "Life & Style". "Og hans venner er også bekymrede for, om Roberts "Twilight"-succes bare var en døgnflue-ting, og de har virkelig ondt af ham"