Kendte

Kom til fødselsdag hos Basim

Af Line Sølvhøj Jensen Foto: Uffe Kongsted 22. juni 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 4. juli fejrer Basim sin 18 års fødselsdag, og du er inviteret med!

Søndag er en rigtig venindedag, og hvorfor ikke samle veninderne og sammen tage til fødselsdag hos Basim? Den 4. juli fejrer Basim nemlig sin 18 års fødselsdag med en koncert i Tivoli, hvor blandt andet Joey Moe og Alien Beat Club også optræder.

Men der vil også være mange andre overraskelser til koncerten, som Basim ikke engang ved, hvad er.

- Jeg håber på, at en masse glade mennesker vil komme og fejre min 18 års fødselsdag sammen med mig. Det bliver stort at få lov at give en masse tilbage af den glæde og kærlighed, jeg har fået fra folk de sidste tre år. Jeg glæder mig helt vildt, og lover alle der kommer en super dejlig dag i Tivoli, fortæller Basim.

Koncerten starter klokken 15, og det er faktisk den eneste koncert, Basim giver i København i sommeren 2010. Kort efter sin fødselsdag rejser han nemlig til USA for at indspille et nyt album.

Læs også: Basim har mødt Justin Bieber.

MegetMere