I denne uges Se og Hør beskylder ugebladet Medina for at have flirtet, kysset og tilbragt en hel nat sammen med sin gamle flamme Xander.

Medina og Xander skulle have mødtes på natklubben Kupé i Aarhus i weekenden, hvor de ifølge et par diskoteksgæster skulle have flirtet heftigt.

Rygterne om Medinas utroskab har ramt hende hårdt, og hun har allerede afvist al snak om, at hun har været sin kæreste, Christopher, utro.

- Jeg er SÅ knust. Jeg elsker kun én. Og det er Christopher, siger Medina til Ekstrabladet.

Læs også: Lån looket - Medinas røde festkjole

Medina og Xander har begge en kæreste, så hvorfor skulle de sætte deres forhold på spil?

- Det er korrekt, at vi var til samme fest og samme efterfest på hotellet. Men vi snakkede knapt nok, og der var fyldt med andre festgæster på hotellet. Vi var aldrig alene eller prøvede på at blive det. Vi har ikke kysset overhovedet, fortæller Medina til dagbladet.

Læs også: 20 lækre billeder af Christopher

Det er svært at tro, at Medina nogensinde kunne finde på at være Christopher utro, og hvis rygterne ikke er sande, er det virkelig synd for hende og ikke mindst Christopher.

Tror I, at Medina kunne finde på at være Christopher utro?