Kendte

Kellan Lutz: Jeg er ikke et sex-symbol!

Af Line Sølvhøj Jensen 15. april 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den lækre ”Twilight”-stjerne Kellan Lutz er slet ikke tilfreds med sit udseende og bryder sig ikke om sin egen krop.

Kellan Lutz er blevet kendt for sin rolle som vampyren Emmett Cullen I "Twilight"-sagaen. Efterfølgende har Kellan Lutz fået taget nogle model-billeder til et magasin, hvor han ikke havde bluse på og hvor hans krop var helt våd. Men "Twilight"-stjernen bryder sig faktisk ikke om den opmærksomhed, hans krop har givet ham, for han synes ikke selv, at han er attraktiv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Når folk siger, at jeg er et sex-symbol eller kalder mig den nye Brad Pitt, så griner jeg bare. Det synes jeg ikke selv, jeg er, og jeg ønsker faktisk heller ikke at være det. Bare fordi jeg har spillet vampyr i en film, så fortjener jeg ikke at blive kaldt et sex-symbol, fortæller Kellan Lutz.

Den 25-årige stjerne har arbejdet som model for blandt andet Calvin Klein, men han vil ikke have filmroller på grund af sit udseende. Han vil gerne tages seriøst, når det gælder hans filmkarriere, og ikke bare vælges på grund af, at folk synes, han ser godt ud.

- Det irriterer mig, at folk tror, at jeg spiller på mit udseende og selv synes, at jeg er pæn. For det synes jeg faktisk ikke, at jeg er, fortæller Kellan Lutz.

Synes du, at Kellan Lutz er pæn?

MestLæste