Kendte
Keira Knightley kom til verden på grund af et væddemål
Af Cecilie Larsen og Malene Strange
9. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det var et væddemål, der i sin tid afgjorde, hvorvidt Keira Knightley skulle blive til eller ej - hendes forældre var nemlig ikke helt enige.
Keiras mor, manuskriptforfatteren Sharman MacDonald, ville gerne have endnu et barn, men familien manglede penge.
Derfor lavede Keiras far, Will Knightley, et væddemål med hende. Væddemålet gik ud på, at hvis det lykkedes Sharman at sælge et af hendes manuskripter, så ville de få barn nummer to.
Heldigvis for Keira - og alle os andre - lykkedes det Keiras mor at sælge et manuskript - og det var på den måde, at Keira blev til.
Keira har for nylig udtalt, at hun gerne vil være gravid - det ville nemlig sætte en stopper for alle anoreksi-rygterne.