
Kate Hudson skal giftes
Så kan du godt begynde at glæde dig til endnu et kendisbryllup! En lykkelig Kate Hudson har nemlig annonceret, at hun og kæresten Matthew Bellamy er blevet forlovet. Afsløringen kom efter, at 'Today Shows' vært Matt Lauer kommenterede Hudsons nye og skinnende diamantring midt under et interview med skuespillerinden.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Test dig selv: Hvor meget prinsesse er du?
- Det er lige sket for en uges tid siden. Jeg er glad for, at du lagde mærke til den. Jeg har nemlig ikke rigtig annonceret det, og jeg synes altid, at det er så skørt med sådan noget, så jeg ventede bare på, at der var nogle, der ville lægge mærke til den, sagde en fnisende Kate Hudson.
Den 32-årige skuespillerinde ville dog ikke afsløre de nærmere detaljer omkring frieriet, der fandt sted i New York i sidste uge, men fortæller, at det var meget sødt og meget romantisk.
Hun og kæresten Matthew Bellamy, der er forsanger i bandet Muse, har været sammen i et års tid og venter deres første barn sammen.