Justin Bieber i akavet interview
Kendte

Justin Bieber undskylder for akavet interview

Af Louise Haack 5. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selv om han har været kendt i mange år, kan Justin Bieber altså godt blive nervøs under et interview.

Radiostationen BBC inviterer en gang imellem kendte kunstnere ind i deres radiostudie til et liveprogram, der hedder BBC Radio 1 Live Lounge, hvor kunstnerne laver covers af andre kunstneres sange og bliver interviewet af radioværten.

One Direction, Miley Cyrus og danske Lukas Graham har været med i programmet, og for et par dage siden var det så Justin Biebers tur til at være med.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Fan redder Justin Bieber ud af pinlig situation

Han sang sine egne to numre ”Cold Water” og ”Love Yourself”, og så lavede han blandt andre covers af Tupacs nummer ”Thugz Mansion” og Tracy Chapmans ”Fast Car”. Mellem numrene blev han interviewet af en radiovært, men interviewet var ikke helt så flydende og elegant, som den slags plejer at være ...

Justin Bieber svarede nemlig meget kort på alle radioværtens spørgsmål, så det var svært for hende at få en egentlig samtale i gang med sangeren, og det resulterede altså i et ret akavet interview.

Læs også: Sanger beskylder Justin Bieber for at stjæle sang

Flere folk synes, at det var synd for radioværten, og undrede sig over, hvorfor Justin Bieber var så mærkelig og ikke svarede rigtigt på spørgsmålene. Men det viser sig, at der var en helt naturlig årsag til det, for Justin Bieber var simpelthen bare supernervøs! Det har han selv skrevet på Twitter:

Vi synes faktisk godt, man kan se, at Justin Bieber er lidt nervøs i de her videoer, og selv om interviewet ikke blev supergodt, så synger han jo stadig fantastisk.

Du kan se Justin Bieber synge ”Cold Water” her:

Du kan se Justin Biebers cover af ”Fast Car” her:

Man kan jo ikke andet end at elske Justin Bieber, når han gør sådan noget her, vel?

DerforelskerviJustinBieber

På Valentines Dag 2012 besøgte Justin 6-årige Avalanna Routh, der led af en sjælden kræftsygdom. Han holdt kontakten med hende, og han tog hende med på en tur rundt i New York i juni 2012. Hun var også hans ”One Less Lonely Girl” til en af hans koncerter. Da Avalanna døde senere på året, påvirkede det Justin rigtig meget.
Da en tornado ramte Oklahoma i juli 2013, lagde Justin 200 koncertbilletter i statens hovedstad til side til fans, der gik på de skoler, der blev ødelagt i stormen.
Da Justin hørte om Belieberen Kate O’Neill, der var kommet slemt til skade i et biluheld, holdt han en intimkoncert for hende og hendes familie og venner.
For hver billet der bliver solgt til en Justin Bieber-koncert, donerer Justin en dollar til velgørenhed. Overskuddet fra salget af hans parfumer går også til velgørenhed.
Justin arbejder meget sammen med foreningen Make A Wish, hvor børn med livstruende sygdomme kan få deres højeste ønsker opfyldt. Faktisk var Justin den første sanger, der opfyldte hele 200 ønsker for børn, der gerne ville møde ham! Det er altså ret sejt.
Justin Bieber blev selv mobbet i skolen, og derfor blev han vildt imponeret, da han så en video med australske Casey Heynes. Casey blev en internetberømthed, da hans mobbere filmede deres overfald på ham. Casey havde efter tre års mobning endelig fået nok, og i videoen forsvarer han sig selv ved at løfte sin plageånd. Efter at have set videoen sagde Justin, at Casey var et af hans idoler, og han tog ham endda med på scenen under sin koncert i Melbourne!
Efter den forfærdelige tyfon i Fillippinerne hjalp Justin med at samle over tre millioner dollars ind til ofrene. Udover at spille koncert for ofrene, spiller han også basket og dansede med dem. Nurh!
Da Justin skulle være med i ”Saturday Night Live”, købte han pizzaer til de fans, der ventede på ham i køen. Det er altså ret overskudsagtigt!
Selvom Justin har megatravlt, tager han sig alligevel engang imellem tid til at retweete og svare sine fans på Twitter!

Læs mere om