Kendte

Justin Bieber: - Jeg elsker stadig Selena Gomez

Af Thomas Flindt 19. december 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Supersøde Justin Bieber har i et interview fortalt, at han stadig elsker Selena Gomez, men betyder det, at de skal være kærester igen? Få svaret her!

I dag har Justin Biebers tredje film "Believe" premiere, og vi glæder os SÅ meget til at se den! I forbindelse med premieren har Justin været til en masse interviews, og til et af dem åbnede han op om forholdet til Selena Gomez.

- Hun er en dejlig pige. Jeg elsker hende stadig i dag. Jeg tror, at vi bliver gode venner. Lige nu tager vi lidt tid fra hinanden og snakker ikke sammen, sagde Justin Bieber i interviewet med Power 106.

Læs også: Er Justin Bieber færdig med musik?

Sødt! En af grundene til, at Justin Bieber ikke snakker så meget med Selena Gomez for tiden, kan være, at der er så meget fokus på ham, og den opmærksomhed påvirkede også Justin Bieber, da parret slog op.

- Bruddet påvirkede os meget, specielt fordi det var foran så mange mennesker. Det er så offentligt. Det er bare så hårdt for os begge, fortalte Bieber, der også afslørede, at han skriver den bedste musik, når hans hjerte er knust - sødt!

Tjek videoen: Justin Bieber fjoller i København

Se Justin Biebers interview med Power 106 herunder, og i bunden af artiklen kan du se de supergode billeder fra "Believe"-premieren - yay!

Tror I, at Justin Bieber og Selena Gomez bliver gode venner?

JustinBiebers"Believe"-premiere

Justin Bieber med sin manager Scooter Braun og ven Usher.
Graffiti-ekspert Alec Monopoly til premieren.
Kylie Jenner.
Meagan Good (midten) med sit band Hello Girls.
Bieber med sin mor Pattie.
Sangerinden Jessica Jarrell.
Sanger Ryan Beatty.
Skuespiller Roshon Fegan.
Skuespiller Harry Shum Jr.
Jaden Smith.
Sangerinde Maddie Simpson.
Debby Ryan.

MegetMere