Kendte

Jonas Brothers og McFly i duet

Af Sisse Andersen, Foto: Getty 19. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Dobbelt op på lækre drenge i London.

Da Jonas Brothers mandag aften optrådte på Wembley Arena i London, havde de en ekstra overraskelse med til publikum. Under koncerten spillede de nemlig McFly-nummeret "Star Girl", og pludselig dukkede McFly-drengene op på scenen for at spille nummeret sammen med Jonas Brothers.

De 12.000 mennesker i salen gik selvfølgelig helt amok, og vi forstår dem godt. Vores to yndlingsbands lige i øjeblikket på den samme scene! De er heldige, de engelske fans.

Du kan se nummeret her - hvis du altså kan høre noget for alle de skrigende piger: www.youtube.com.

Jonas Brothers skyder snart deres verdensturne i gang, og vi krydser stadig fingre for, at de lægger vejen forbi Danmark, men en koncert i Danmark er endnu ikke officielt bekræftet.


MegetMere