Kendte

Joey Moe viser kæresten frem

Af Freja Hjulmand og Fie Brandt 11. juni 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I videoen til Joey Moes nyeste hit, ”Du’ en ener” spiller hans forlovede hovedrollen. Vi har spurgt ham hvorfor.

Hvornår fik du ideen til at få din forlovede med i videoen?
- Allerede et halvt år inden det blev besluttet, at der skulle laves en video, spurgte jeg min forlovede om det ikke kunne være fedt at være med, og det var hun med på. Sangen er jo skrevet til hende, så det var helt oplagt at tage hende med, og både pladeselskabet og jeg selv var enige om, at videoen til "Du' en ener" skulle være meget autentisk og så virkelighedstro som muligt. Hvis det havde været en skuespiller der havde været med i stedet for min forlovede, ville videoen miste noget af den ærlighed og varmhed, fortæller Joey Moe

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sagde hun ja med det samme?
- Hun var helt med på ideen lige fra starten, og det er jo også et kæmpe minde for os at have en hel video med os selv! siger Joey Moe

I videoen ser man jer i en lejlighed med en masse flyttekasser, hvor det ligner at I er ved at flytte sammen. Er I også det i virkeligheden?
- Det er ikke vores egen lejlighed, men det passer meget rigtig godt til, hvor vi er lige nu. Vi var flyttet ind i vores nye lejlighed cirka en måned, før vi optog videoen. I det hele taget passer videoen meget godt til, hvordan virkeligheden er for os. Det er dog ikke så tit at vi sejler i speedbåd, fortæller Joey Moe med et smil.

Er videoen blevet som du havde forventet?
Ja det synes jeg helt sikkert den er! Den er blevet SÅ fed synes Joey Moe

Har det været sjovt at arbejde med din forlovede?
Det har været mega sjovt, og det har været meget afslappet, da vi egentlig bare har tændt for kameraerne og fjollet rundt.
Og ja, selvfølgelig kunne jeg finde på at arbejde med hende igen, men temaet skal jo passe. Hun skal ikke bare ind i hvilken som helst video!

Læs også: Hvis Joey Moe var en pige...

Hvad er det for dig, der gør din forlovede til en ener?
- Det er fordi hun passer perfekt til mig! Hun har ligeså store armbevægelser og lever i et ligeså højt tempo som jeg selv gør. Hun kom ind i mit liv på et tidspunkt, hvor jeg lige havde sådan en død periode, men alligevel var der noget specielt over hende, og jeg tror ikke at det var gået, som det har gået, med alle og enhver. Alle mennesker er jo enere, og det er også det der gør at "Du' en ener" er blevet en af singlerne på mit album, for folk kan relatere til den, fortæller Joey Moe

Læs mere om

MestLæste