Joey Moe er vant til at stå på en scene, men denne gang har han fået nogle helt nye udfordringer. Han debuterer nemlig som skuespiller i musicalen "Grease" - en rolle, som han har set frem til at skulle spille.

Læs også: Joey Moe støtter børn og unge.

- Jeg synes, det er spændende at udvide til skuespiller-branchen. Og så er Sonny en fabel rolle at spille, så det var simpelthen bare svært ikke at hoppe med, fortæller Joey Moe, da Vi Unge spurgte ham, hvorfor han har sagt ja til rollen som Sonny.

Hvad kan vi forvente af dig som skuespiller?
- Nu er det svært for mig at vise dybden af mit skuespil i det format, som "Grease" er i. Det er meget pjattet og overspillet, men på den fede måde!

Hvordan har de første prøver været?
- Det var en ny form for hverdag for mig, så den første uge var dejlig hård. Men når man vil det så meget, så falder man hurtig ind i formen, og så er det sådan set superdejligt med de mange timer til at øve showet.

Læs også: Video: På date med Joey Moe.

Hvilken scene glæder du dig mest til at spille?
- Det er svært at sige, for jeg føler, at når showet starter, så er man inde i et eventyr, og så 2,5 time senere er det slut. Så kan ikke rigtig definere yndlingsscenen - også fordi jeg synes, at hver eneste scene har en vigtig funktion.

Hvordan ville T-Birds gruppen være, hvis de var unge i 2012?
- I virkeligheden tror jeg, de ville være ret ens. Jeg tror, det var revolutionerende dengang med term som TEENAGE, hvor i dag er verden ligesom klar til, at man bliver 13, og at en ny fase begynder.

Hvad vil du helst: Have en Danny Zuko-frisure for evigt eller altid gå i stramme bukser, som Danny har på i Grease?
- ZUKO-FRISURE..... Klart :0) .. De stramme bukser er ikke dårlige heller, men med frisuren så har jeg en undskyldning for at have så meget voks i håret!

Læs også: Anna David er den nye Sandy fra "Grease".