Kendte

Jennifer Lawrence på nytårsdate

Af Susie Pedersen 5. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se, hvem Jennifer Lawrence var på date med lige inden nytårsaften.

Jennifer Lawrence og Chris Martin mødtes den 30. december i Californien, hvor de var på en hyggelig sushidate. Der har tidligere været rygter om, at de to stjerner har datet, men i oktober lød flere rygter, at de ikke længere sås, fordi Coldplay-forsangeren igen skulle have fundet sammen med ekskonen Gwyneth Paltrow.

Læs også: Jennifer Lawrence taler ud om nøgenbilleder

Det tyder dog på, at 24-årige Jennifer Lawrence og 37-årige Chris Martin ikke er helt færdige med hinanden. De øjenvidner, der så parret sammen på daten, har nemlig fortalt People, at de var helt opslugte af hinanden.

- De var begravet i deres egen lille verden af snak. De var opslugte af hinanden og opdagede ingenting omkring dem, fortalte en af gæsterne på Kiwami Sushi, hvor stjerneparret også spiste.

Læs også: Jennifer Lawrence brugte juleaften på et hospital

I sommer gik Jennifer Lawrence og ekskæresten Nicholas Hoult fra hinanden, og siden har "Hunger Games"-stjernen ikke datet nogen officielt. Om daten med Chris Martin er starten på en romance eller ikke, må tiden vise.

Vi synes nu, de ville være et sødt par. Hvad synes I?

Jennifer Lawrence på nytårsdate

JenniferLawrencessejeudvikling

MegetMere