Kendte

- Jeg vil bare gøre folk glade

Af Sisse Andersen 25. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Han laver hits med de allerstørste stjerner, men er selv helt nede på jorden og vil helst bare have, at alle skal enes. Vi har talt med verdens bedste dj, David Guetta.

Det kan godt være, at navnet David Guetta ikke siger dig så meget, men hvis vi nu siger "When Love Takes Over", "Sexy bitch" og "I gotta Feeling", så skulle der meget gerne være en klokke, der ringer.

Faktisk har franske David Guetta været DJ i over tyve år, men det er først for nylig, at han har fået sit store gennembrud. Og det er der en helt klar forklaring på ifølge ham selv - nemlig mixet mellem elektronisk musik og pop/R&B-sang.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Der er intet bedre end dance-musik, når det kommer til energi og lyd, men ingen kan slå urban-musik, når det kommer til sang og melodier. Derfor blander jeg de to genrer. Jeg har virkelig fundet ud af, at det er det, jeg vil lave fra nu af, forklarer David Guetta, da Vi Unge møder ham før hans optræden på Voice 09.

Derfor er han også evigt taknemmelig over for Kelly Rowland og Will.I.Am, som var nogle af de første stjerner, der havde lyst til at samarbejde med ham.

- Jeg ville aldrig selv have turdet at ringe til nogle så store stjerner, men efter jeg har været i studiet med dem, ved jeg, at det kan lade sig gøre, griner han og afslører, at der er mange flere stjernesamarbejder på vej: [faktaBox]

- Det er så sindssygt at være mig lige nu, for det er seriøst nogle af mine største idoler, der ringer til mig, og siger, at de vil samarbejde med mig. Jeg kan desværre ikke fortælle, hvem det er, men det er nogle pænt store stjerner.

Og David er bestemt ikke vred over, at stjernerne nogle gange overskygger ham, når det kommer til at stå i rampelyset.

- Ha, ha, nej, bestemt ikke. Det er jo et 50/50-samarbejde, så det rører mig overhovedet ikke. Jeg er generelt meget svær at gøre sur. Jeg er altid den, der prøver at gøre alle folk glade.

MestLæste