Kendte

Idol-overfald: Er det her verdens pinligste mor?

Af Stine Kærsgaard 29. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ed Sheeran er rigtigt nok single, men det her er vist liiiiige at stramme den…

Det var en ret akavet oplevelse, Ed Sheeran blev udsat for, da han for nylig var i San Francisco for at møde sine fans.

Mens Ed stod og snakkede med sine fans, kom en mor nemlig over til ham og lagde sine arme omkring ham, mens hun plagede om, at han skulle være hendes 9-årige datters første kys! Aaarg, hva’?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ed Sheeran fik hårklump af fan

Da Ed sagde nej (for ja, det ville selvfølgelig være megamærkeligt og upassende), smed moren en pointe:

- Jamen, sangerinden Carrie Underwood kyssede en 11-årig dreng i sidste uge.

Det argument hoppede Ed dog ikke med på så let og svarede derfor moren:

- Hvis Carrie Underwood kysser en 11-årig dreng, går han hen i skolen og fortæller, hvor fedt det er… Men hvis en 9-årig pige kommer hen i skolen og fortæller, at hun har kysset med en 24-årig fyr, så ringer de nok til politiet.

Læs også: Ed Sheeran deler megasjovt fanbrev

Selv om de fleste nok ville elske at få et kys af Ed – lige meget alder – har sangeren helt sikkert en pointe. Derfor snakkede han i stedet lidt med pigen, selv om det ikke kun var det, moren ønskede.

Han understregede til sidst, at han altså ikke kysser sine mindreårige fans. Klogt valg og helt klart det bedste for alle involverede parter!

Hvornår har din mor eller far sidst gjort noget virkelig akavet?

Se stjernernes seje svar til deres fans i galleriet her:

Stjernernessejesvartilfans

Forestil dig lige, at du logger på Instagram, og så har Taylor Swift skrevet verdens sødeste kommentar til et af dine billeder! Det var præcis, hvad der skete for en Swiftie, der taggede Taylor i en kommentar til sit billede. I kommentaren fortalte den søde fan, at hun var håbløst forelsket i en fyr, der ikke gengældte hendes følelser. Taylors svar var selvfølgelig helt perfekt. Hun skrev nemlig nogle vildt kloge ord om, at det er præcis lige så okay at have hjertesorger over en, man aldrig har været sammen med, som hvis man har været sammen længe. Så sandt, Taylor!
Da Elle Brightmore, der er kæmpefan af serien ”The Vampire Diaries”, delte en fanart-tegning af hotte Ian Somerhalder, havde hun bestemt ikke forventet et svar. I teksten til billedet skrev Ellie, at hun håbede, at Ian ville kunne lide det, og der gik ikke lang tid, før Ian svarede med en video, hvori han siger: - Jeg kan ikke lide den. Jeg ELSKER den. Hvor sødt er det ikke lige af ham? Se videoen her.
Da teenageren Matt Peterson tweetede en video, hvori han inviterede Miley Cyrus til sit skolebal, havde han ikke regnet med, at Miley ville se den, og han havde da slet ikke troet, at hun ville svare. Men selvom Miley desværre ikke kunne komme til ballet, svarede hun alligevel og bad Matt komme forbi hendes koncert i Arizona med en corsage, som man efter amerikansk tradition forærer sin date til skoleballet. Aww!
Rihanna er kendt for at have nogle ret seje comebacks, når folk skriver lede ting til hende på twitter. Her er det en fan, der kritiserer Rihanna for, at hendes bryster er synlige under hendes koncerter. Rihannas kække svar er helt enkelt: - Det var så lidt!
Selena Gomez er en ret privat person, men da en Justin Bieber-fan skrev en virkelig led besked til hende på Instagram, hvori hun blandt andet ønskede Selena kræft, satte hun pigen godt og grundigt på plads. Selena skrev blandt andet: - Din kommentar om kræft var absurd. Hvor er det usmageligt af en ung kvinde. Jeg har været gennem kampen mod kræft med både fans og familiemedlemmer. Det er okay ikke at bryde sig om nogen, men at ønske noget for dem, der kunne ske for dig selv eller din familie, er helt unødvendigt, søde. Du vinder ikke nogens hjerte på den måde. Stol på mig. Uddan dig selv lidt mere. Gud velsigne kærlighed. Vær en fantastisk kvinde. Du er smuk.
Okay, Taylor har været på listen en gang, men hun har simpelthen skrevet så mange geniale svar til fans, at vi er nødt til at have hende med én gang til! Hun giver nemlig altid vildt personlige og specifikke komplimenter til sine fans, og det er så sødt! Der er faktisk en hel Instagram-profil, der samler alle Taylors seje svar: @taylornoticed
For noget tid siden var der en del fans, der ikke troede på, at Niall Horans facebook-side var ægte. Derfor delte Niall det her selfie, så hans fans kunne se, at han sad foran computeren, og at det altså var hans egen facebook-side.

Læs mere om

MestLæste