17-årige Harry Styles er kendt som det nuttede medlem af den engelske drengegruppe One Direction. Mange jævnaldrende piger drømmer om at kalde Harry for deres kæreste, men det ser ud til, at den ære går til en ældre kvinde. TV-værtinde Caroline Flack blev første gang spottet sammen med Harry i sidste måned, hvor de to var på date på St. Martin's Lane Hotel. 17-årige Harry og 32-årige Caroline har også indrømmet, at de har kysset, men har samtidig insisteret på, at de bare var venner.

Nu siger Caroline imidlertid til det engelske magasin NOW, at hun ikke føler, at der er noget galt i at være sammen med en dreng, der er 15 år yngre.

- Jeg tænker hele tiden, "Hvad har jeg gjort forkert?". Men jeg har jo ikke gjort noget galt.

Efter den udtalelse smuttede Harry forbi Carolines lejlighed i det nordlige London og forlod først hendes hjem dagen efter. Det beviser billeder, som de engelske medier er klar til at offentliggøre.

På os virker det, som om Harry og Caroline er mere end venner, men hvad tror I? Og er det underligt, hvis han er faldet for en 32-årig kvinde?

Læs også: Facts om One Direction